Tekstboks: Riber & Trellund slægtenTekstboks: Tekstboks:

7xTipoldeforældre

Karen Bartramsdatter Treven

8xTipoldeforældre

Tekstboks: Tekstboks:

6xTipoldeforældre

9xTipoldeforældre

Tekstboks: Tekstboks:

9xTipoldeforældre

Tekstboks: Margrethe Hansdatter
Borchardsen 
1600 - 27.1 1647

Odense

Gift i 1616

I deres ægteskab var der 3 børn:
Karen, f. 1621
Hans Hansen Wandal, f. 1624
Biskop f. Sjælland
Predbjørn Wandel f. 1635
Sognepræst i Korsør

Tekstboks:

10xTipoldeforældre

Tekstboks: Tekstboks:

10xTipoldeforældre

Tekstboks: Tekstboks:

11xTipoldeforældre

Tekstboks: Tekstboks: Tekstboks:

12xTipoldeforældre

Tekstboks: Tekstboks:

13xTipoldeforældre

Tekstboks: Tekstboks: Dronning Dagmar 
skuer ind mod Ribe






Tekstboks:

magister, akademisk grad, som ved de middelalderlige universiteter blev erhvervet ved udarbejdelse og forsvar af en disputats. I Danmark var magister frem til 1824, da den filosofiske doktorgrad indførtes, den højeste grad ved Det Filosofiske Fakultet. 1824

Nyborg

Viborg Domkirke

Sankt Knuds Kirke

Lars Hovmand Knudsen             |         Marianne Møllers aner      |      

Se også

 

Bedsteforældre

Elly Maries slægt

 

2xtipoldeforædre

Fibiger & Sibbern

 

6xtipoldeforældre

Riber/Trellund slægten

 

9xtipoldeforældre

Wandal Slægten

 

10xtipoldeforældre

Bager & Borchardsen slægten

 

11xtipoldeforældre

Bager Slægten fra Fyn

 

13xtipoldeforældre

Bang Slægten fra Fyn

 

14xtipoldeforældre

Galskyt slægten

 

24xtipoldeforældre

Greve von Gleichen

 

24xtipoldeforældre

Hvide Slægten

 

26xtipoldeforældre

Ebbe Skalmsen Hvide

 

32xtipoldeforældre

Gorm den Gamle

 

Kongerækken &

”Danemordet”

 

Tipoldeforældre

Poul Rasmus Larsens slægt

Karen Nielsdatter

Bager

1577-1660

 

Nyborg

I deres ægteskab var der 3 børn:

Margrethe, f. 1600

Oluf Bager Borchardsen, f. 1607

Hedevig Bager Borchardsen, f. 1609

 

Datter at storkøbmand & rådmand i Odense Niels Olufsen Bagger/Bager

 

Se Bager-Borchardsen slægten

 

Købmand & Rådmand

Johan Borchardsen

f. ca. 1565 i Holsten

Tyskland

 

Odense

 

Gift 16.9 1599

1618

Forældre ukendte

Sognepræst

Sankt Knuds Kirke

Odense

Hans Iversen Wandal

20.8 1579 - 14.12 1641

 

Biskop i Viborg

Se

Wandal Slægten

Borgmester

Bartram Trewen

1645 - 1688

 

Kerteminde

Søn af bygmester Hans Martensen Treuwen og Karen (datter af Birkefoged Matz Asmussen, Varnæs, Åbenrå)

Gertrud Nielsdatter

1658-1686 i Nyborg

 

I deres ægteskab var der flg. børn:

Hans Christian, f. 1677

Karen

 

Niels Jensen Riber betegnes således på epitafiet i Nyborg Kirke, men retsbøgerne kalder ham kun Niels Jensen.

Om hans slægt med videre i

”Personalhistorisk Tidsskrift. IV, 1883, side 47”.

 

Han tjente i 1616 hos Karen og  Claus Beriders  og var i tyverne selvstændig købmand, thi da han i 1635 sluttede kontrakt med sin tjener, den senere rådmand, Søren Thomsen, hed det, at han havde tjent ham i 9 år. Kontrakten gik i øvrigt ud på, at de skulle drive handel i fællesskab. Søren Thomsen indskød 1334 rigsdaler, og skulle derefter have procenter af gevinsten.  Niels Jensens forretning antog et meget betydeligt omfang, som det kan skønnes dels af de mange processer mod debitorer i væsentlige dele af Fyn.

På trods af handelsfællesskabet betegnes Søren Thomsen endnu i 9.5 1642 Nyborg Tingbog, som hans tjener), dels af skiftet efter Niels Jensen, der røber megen velstand. Han nævnes som rådmand. fra 1643 (Personalhistorisk  Tidsskrift. IV, 1883) og havde dette hverv til sin død. Søn af Jens Pedersen Trellund, borger i Ribe og Maren Christensdatter

I 1678 tiltalte Karen Hansdatter Wandal  forrige borgmester Laurids Jørgensen for brudt ægteskabsløfte. Der forelå kongens bevilling af 1671, 10/4, at de måtte vies uden forudgående trolovelse og lysning. Karen havde tilsagt ham ægteskab 10/1, men Laurids Jørgensen var henfalden i letfærdighed med et kvindfolk, og han blev dømt at betale 100 rigsdaler til de fattige, og hans fæstensgave hjemfaldt til Karen Wandal (Retsprotokol  22.5 1678).

Rådmand & købmand

Niels Jensen Riber

Død 1669

 

Døtrene blev alle gift med enten borgmestre/rådmand, der ernærede sig som købmænd:

 

Anna, f. 1653: rådmand Hans Pedersen Holmer, Nyborg

Marie, f. 1655:

Rådmand i Kerteminde

Otte Jensen Langemach

Karen, f. 1654: Storkøbmand Rudolf Møller, Nyborg

Maren, f. 1666: Borgmester i Nyborg Peder Sørensen

 

 

Se artikel til venstre

Karen Hansdatter

Wandal

1621 - 1680

 

I deres ægteskab var der 10 børn:

8 piger & 2 sønner

Gertrud nr. 6

 

Den ældste Johan Nielsen Riber blev sognepræst i Vindinge

Den anden søn 

Hans Nielsen Riber

døde blot 9 år gammel i 1666

 

Døde hos en datter i Ribe den 3.2 1680, 66 år gammel

Begravet i  Nyborg Kirke den 21.6 1680

 

Kannik eller korherre er en betegnelse, som oprindeligt blev brugt om alle gejstlige beskæftiget i et bispedømme undtagen ordenspræster og kapellaner. Siden gik det over til alene at være anvendt om præster knyttet til en domkirke eller en kollegiat kirke.

Regulære kannikker er bundet til det sted, hvor de gør tjeneste og skal leve i fællesskab om-trent som munke. Sekulære kannikker lever som vanlige præster.

Domkapitlerne fik efter-hånden store indkomster og kannikerne, dvs. de sekulære kannikker, blev i middelalderen og senmiddelalderen afløn-net med et prebende, dvs. indkomsten af en specificeret del af kirke-godset, der ofte var betydelig. Dette gjorde dem økonomisk uafhængige af biskop-pen. Kannikkerne havde også mange rettigheder i kirkestyret, herunder retten til at vælge biskop, ofte valgt fra deres egen midte. Fra 1100 udviklede sådanne positioner sig til en attraktiv karriere for de yngre sønner af adelen. Titlen eksisterede i Danmark og Norge til efter Reformationen.

Titlen er i dag særlig brugt i den katolske kirke og den engelske kirke

Lambert Andersen, d. 1525, magister, kannik. Lamberts nævnes første gang 1501. 1516 fik han som kannik i Ribe af sin broder Poul A. overladt Vejerslev sognekald. Senere fik han tillige sognekirkerne i Bjert (1520) og i Nors (1522). 1517 studerede han Louvain, og 1520 omtales han som Christian IIs kancellisekretær. Han sluttede sig varmt til kongen og brugtes meget af ham i den indenrigske administration. Han ledsagede Christian II på hans rejse i Jylland og Fyn da oprøret allerede var brudt ud, men hans åbenhjertige ytringer om kongens planer mod forskellige stormænd var næppe til gavn for denne. Han fulgte kongen til Nederlandene og Tyskland og tjente ham med den største troskab. Bl.a. udvirkede han at der i efteråret 1523 blev sendt Kbh. nederlandske skibe til hjælp, og da Søren Norby rejste opstand i Skåne udrustede han sammen med Claus Kniphof to kaperskibe og tog selv kommandoen over det ene. I februar afsejlede de fra Holland, kaprede i Nordsøen og langs Norges kyster og angreb til slut Bergen hvor de fangede og bortførte byens biskop, abbeden i Lyse kloster og flere præster. De var allerede ved at samle en større styrke da A. pinsedag faldt i en træfning med nogle hanseatiske orlogsmænd der var sendt ud mod dem. Han roses for sin troskab, udholdenhed og sit uforfærdede sindelag. Desuden var han åben og venlig i sin adfærd over for alle, men han synes i nogen grad at have ladet sig udnytte af mere behændige naturer. Med sine slægtninge i Ribe havde A. stadig forbindelse. Da han hørte at broderen Poul holdtes i fængsel dér udtalte han at han "ville tale sin broders bedste til de forrædere af Ribe inden pinsedag" (1524).

 

Familie: Bror til magister Poul Andersen (d. ca. 1551) Se herunder

 

 

Kilde:

Den Store Danske Encyklodædi

 

Poul Andersen, d. ca. 1551, magister, kantor. A. har rimeligvis gjort tjeneste i det kgl. kancelli, og 1508 forekommer han som kannik i Ribe og forstander for nonneklosteret sst. Tidligt synes han at have haft gode forbindelser ved pavehoffet; i hvert tilfælde provideredes han allerede 1507–10 med kanonikater i Ribe, Roskilde og Lunde kapitler samt provstiet i Hardsyssel foruden med flere mindre beneficier. Under Christian II hørte han til kongens nærmeste rådgivere og hans usædvanlige dygtighed skaffede ham endog ord for at forstå sig på trolddomskunster hvori han skal have øvet sig med Moder Sigbrit. Kongen benyttede bl.a. hans tjeneste ved sendelser til Rom hvor han opholdt sig 1513 og var nær knyttet til den pavelige skriver Walterius Copis. Formodentlig ved dennes hjælp lykkedes det ham både nu og senere at opnå en lang række pavelige begunstigelser, særlig i form af provisioner på kirkelige embeder hvoriblandt kan nævnes kantori et i Ribe 1514 og archidia konatet i Viborg 1519. Han forblev dog ikke uanfægtet i besiddelse af disse beneficier. Således omtales det 1519 at han på grund af de kirkelige stridigheder hvori han var indviklet var blevet ekskommuniceret, og han måtte i hvert tilfælde for en tid afgive flere af sine embeder. 1520 blev han af Christian II sendt til Rom for at føre forhandlinger, især om den Arcimboldske sag, men i nov. 1521 kom han tilbage. I begyndelsen af 1523 ville kongen atter udsende ham til paven, men han blev nu taget til fange af biskoppen i Ribe og måtte overlade kantoriet i Ribe til dennes brodersøn Oluf Munk. Siden kom han på fri fod og nævnes 1535 på ny som kantor i Ribe. Efter reformationen mistede A. igen kantordømmet, og trods ivrige protester måtte han til sin død lade sig nøje med at være kannik i Ribe. A. synes at have været en særdeles dygtig mand men af en lidenskabelig, bjærgsom og trættekær natur. En retssag fra hans senere år (1544) mod efterfølgeren som kantor, mag. Jens Viborg, afgiver et typisk eksempel herpå.

Karine  Nielsdatter Kramer

 

I deres ægteskab var der  4 sønner

Lambert Andersen, f. 1490

Poul Andersen f. 1506

Niels Andersen, f. 1510

Hans Andersen Ribe, f. 1514

(Hans Andersen Ribe var rådmand i Ribe)

 

To korherrer bekræftede i 1508 en gave fra Karine og Anders til Sortebrødre Kloster i Ribe -  en eng, kaldet Kortzholm:

”Til alle andre kristne Siæle til evig Tid at afholde".

 

Niels Krämer

f. 1444

 

Gift i 1475

NN

 

I deres ægteskab var der 2 børn

Karine Nielsdatter Kramer

Christen Nielsen Kramer

 

Om Christen Nielsen Krämer står der på en hjemmeside om Ribe -

Danmarks Ældste By:

 

”For enden af Nederdammen ved Sct Nicolaj Gade er der endnu et enkelt vandhjul tilbage fra byens vandmøller. Møllen hedder Ydermøllen og er fra 1526, da Kong Frederik den Første gav Ribe borger Christen Nielsen Kræmer tilladelse til at anlægge en mølle uden for Nørreport i Ribe. Til gengæld slap kongen for at betale 50 Gylden tilbage, som han havde lånt af Christen Nielsen Kræmer. Møllen malede mel indtil ca. 1960”.

 

Ribe Rådhus (fra 1704)

Borger

Jens Pedersen Trellund

1545 - 1619

Ribe

 

Døde i Ribe i 1619, 69 år gammel.

Marine Christensdatter

Buntmager

f. 1549

Gift den 25.8 1588

 

I deres ægteskab var

Lambert Jensen Trellund, f. 1600

Borgmester & Byfoged

 

Niels Jensen Riber

Peder Jensen, f. 1606

Gertrud Jensdatter, f. 1608

Anne Jensdatter, f. 1610

Inger Jensdatter, f. 1612

 

Datter af Christen Sørensen

(f. ca. 1550 i Ribe & NN) hvis forældre er kendes ikke

Peder Trellund

1490 - 12.8 1594

Ribe

 

 

 

Herunder lidt om broderen:

Jon Pedersen Trellund,

 f. 1542 - 1628, Ribe

gift med Maren Jensdatter

 

Søn: Jens Jonsen Trellund

Rådmand i Ribe

 

Barnebarn: Peder Jensen Trellund

Borgmester i Kalundborg

Iver Hansen Trellund

Handelsmand i København

 

Oldebarn Biskop Johannes Trellund, Viborg (1669-1725)

(Iver Hansen Trellunds søn)

 

 

Læs bl.a. bøgerne om Trellund

 

Jürgen Beyer i "Personalhistorisk Tidsskrift" 2004:1: "Familien Trellund indtil ca. 1800," s. 67-91


J. Kinck i "Samlinger til Jydsk Historie og Topografi" VIII: "Familierne Trellund og Baggesen", s. 45 f.

Gertrud Lambertsdatter

f. 1510 -

 

Gift i 1546

 

I deres ægteskab var der

  sønner:

 

Jens Pedersen Trellund 1545-1619

Peder Pedersen Trellund,  1547-1612

Lauge Pedersen Trellund,  1551-1535

Jon Pedersen Trellund, 1553-1628

Se under Peder Trellund

Niels Pedersen Trellund, 1555-1597

Se herunder

Anne Pedersdatter Trellund, f. 1556

 

 

Om broderen Niels Pedersen Trellund

 

Kan fortælles, at var meget velstående og gift med Lene Findsdatter,

borgmesterdatter fra Vejle.

De fik sønnen Find Nielsen Trellund, borgmester i København i 1645.

 

Se artikel til højre….!

Magister

Lambert Andersen

 død 1525

(man kender ikke nogen præcis fødselsdato,  med nogen steder står der 1490)

Kannik

Søn af anset borger

Anders Poulsen og hustru

Carine Nielsdatter Kramer

 

Død 5,6 1625 uden for

Norges Kyst

Se artiklen til højre

NN

 

 

Hustruen kendes ikke, men der var en datter: Gertrud

Anders Poulsen Sutor

14-- - 15 --

 

 

Anders Poulsen nævnes som en velhavende handelsmand i slutningen af 1400-tallet i Ribe

Hans far Poul NN var uden tvivl skomager i det hans efternavn Sutor betyder skomager

     Marianne Møllers aner

Klik for fuld størrelse

 

 

 

 

Oversigt

Ludvigshøj

Slægten

1-10 generation

slægtstræ

Sidste

Nyt

Røde Links

1-5 generation

Solgården

1764-1988

Oluf Nielsen

Hovmand

Rasmus

Hovmand Knudsen

Bodil

Olesdatter

Jens Frederik

Knudsen

Michel

Nielsen

Maren

Michelsdatter

Røde Links

1-5 generation

Agerspris

1735-1998

Inger

Hansen

Erichsen

Slægtens anetræ

Lars

Erichsen

Else

Larsdatter

Birthe Sofie

Mortensdatter

Skafte

Slægten

Hans

Rasmussen Møller

Ladegårds

Slægtens anetræ

Røde Links

1-5 generation

Rasmus Nielsen

Ploug

Peder

Hansen

Karen Emilie

Rasmussen

Albrechtsen

Slægten

Blå Links

6. generation

Hans

Knudsen

Hans Knudsens

Aner

Margrethe Hansen

Margrethe Hansens aner

Sofus

Knudsen

Ottense

Pedersen

Grønne Links

7. generation

Jens Otto

Knudsen

Kytte

Frederiksen

Asta

Knudsen