Tekstboks: Kaas Slægten

Lars Hovmand Knudsen            |            Marianne Møllers aner     |      

Tekstboks: Tekstboks: Tekstboks: NN

22xTipoldeforældre

Tekstboks: Tekstboks:

22xTipoldeforældre

21xTipoldeforældre

Tekstboks: Tekstboks: Tekstboks:

23xTipoldeforældre

Tekstboks: Tekstboks:

23xTipoldeforældre

Tekstboks: Tekstboks:

24xTipoldeforældre

Tekstboks: Tekstboks:

25xTipoldeforældre

Tekstboks: .


Tekstboks:

24xTipoldeforældre

Tekstboks: Tekstboks: NN Adelheid von Orlamünde

25xTipoldeforældre

Margrethe SunesdatterTekstboks: Tekstboks:

Kirkens kamp imod, at man skiftede kone når man skiftede alliancer, eller når noget mere spændende dukkede op, var særdeles aktuel i Danmark, netop da Margrethe blev myrdet. Og så har det jo næppe skadet hendes sag, at hun var beslægtet med bisp Absalon, som var landets mest magtfulde mand. Næst efter kongen, naturligvis. Ifølge én kilde boede Margrethe i "Ølsyæ". Det må opfattes som Ølsemagle, lige nord for Køge. Og at Ølsemagle skulle være Margrethes hjemsted understøttes også af, at vi véd, at Vor Frue kloster i Roskilde senere ejede to gårde dér, og at en nær slægtning til Absalon ejede jord her, mens Margrethe levede.

27xTipoldeforældre

Tekstboks: Tekstboks:

26xTipoldeforældre

Tekstboks: Tekstboks:

Ebbe Skjalmsen Hvide var medstifter af Sorø Kloster  og  bygherre til Bjernede kirke, Sjællands eneste rundkirke. Over den romanske indgangsdør står på latin: "Ebbe Skjalmsen og hans hustru Ragnhild byggede her en kirke”, som senere hans søn Sune Ebbesen rejste af sten til ære for Gud, Sankta Maria og Sankt Laurentius”…….

Tekstboks: Tekstboks:

NN Nielsdatter

 

Nævnes i DAA i 1888 at være datter til

Niels Tokesen Peck.

Dette er dog rettet i 1917

 

NN Nielsdatter Peck

f. omkring 1250

 

Gift med Niels Laendi i ca. 1230:

 

I deres ægteskab var der flg. børn:

 

Margrethe Nielsdatter Laendi Kaas

Elne Nielsdatter Laendi Kaas

Jens Nielsen til Od

Jens Kaas

Christian Kaas Spare, sognepræst i Hardyssel

Greve

Erwin 2.

von Gleichen:

Død 11.11 1192

 

Rektor ved Ohrdruf, Greve af Thüringen i 1167 (død den 11.11 1192) Gift med Adelheid von Orlamünde I deres ægteskab var der flg. børn: Lambert II. og Engelbreckt von Greichen.

 

Se

von Gleichen slægten

Høvding på Rygen

Skalm Tokesen Hvide

f. 1034 i Fjenneslev

 

Begravet Fjennested Kirke i 1113

 

Hvide Slægten

til Gorm den Gamle

Se også

 

Bedsteforældre

Elly Maries slægt

 

2xtipoldeforædre

Fibiger & Sibbern

 

6xtipoldeforældre

Riber/Trellund slægten

 

10xtipoldeforældre

Bager & Borchardsen slægten

 

11xtipoldeforældre

Bager Slægten fra Fyn

 

13xtipoldeforældre

Bang Slægten fra Fyn

 

14xtipoldeforældre

Galskyt slægten

 

24xtipoldeforældre

Greve von Gleichen

 

24xtipoldeforældre

Hvide Slægten

 

26xtipoldeforældre

Ebbe Skalmsen Hvide

 

32xtipoldeforældre

Gorm den Gamle

 

Kongerækken &

”Danemordet”

 

 

Tipoldeforældre

Poul Rasmus Larsens slægt

Anders Bøgh fortæller i “Siden Saxo” om de mishandlede hustruers helgeninde….

"I det Herrens år 1176 den 25. Oktober blev Margrethe, slægtning af ærkebisp Absalon i Lund, dræbt af sin ægtefælle, Herlog. Derpå blev hun om natten hængt op på en bjælke, så at det så ud som om, hun havde lagt hånd på sig selv. Derefter blev hun begravet på en mark, da sognepræsten forbød, at hun blev begravet på kirkegården. Men dér kom der ild fra himlen, og da hendes uskyld således blev bevist af den natlige glimten af lys, blev sagen meddelt biskop Absalon. Absalon var bisp i Roskilde, da sagen om Margrethe nåede hans ører. Han startede en undersøgelse, og fik den voldelige ægtemand, Herlog, til at tilstå drabet. Så blev Margrethes lig gravet op og båret i procession til Vor Frue kirke i Roskilde, hvor der blev rejst et stort gravmæle for hende. "Og dér udmærkede hun sig senere ved mange mirakler".

Sådan står der i en kort beretning fra omkring år 1200, om den hellige Margrethe. Sagen er også omtalt i et par middelalderlige årbøger, og i en fransk samling af opbyggelige historier fra ca. 1180. Der blev gjort forsøg på at få Margrethe kanoniseret af paven, som officiel katolsk helgen, men efter nogle indledende skridt synes sagen at være løbet ud i sandet. Det forhindrede imidlertid ikke, at hun blev dyrket ivrigt på Sjælland - især i Vor Frue kirke og kloster i Roskilde, og i et kapel ved stranden i nærheden af Ølsemagle. Dér hvor hun oprindeligt havde været begravet. For en moderne betragter kan det virke underligt, at man kunne blive hellig af at blive myrdet af sin mand.

Den kendte franske middelalderhistoriker George Duby har imidlertid en lignende historie fra Flandern. Duby opfatter sagen som et udtryk for den katolske kirkes propaganda for det livslange, monogame ægteskab. Da man ifølge kirken ikke kunne blive skilt, medmindre der var ganske specielle omstændigheder, var det vigtigt at demonstrere, at man ikke kunne slippe af med sin kone ved at slå hende ihjel, og så foregive at hun var død af sygdom, eller havde begået selvmord.

Den hellige Margrethe af Højelse er Danmarks eneste kvindelige helgen, og officielt blev hun aldrig helgenkåret af paven. Der blev dog i Roskilde forfattet en lille helgenkrønike, og i den kan man læse, at hendes mand Herlog dræbte hende 25/10 1176 (hendes helgendag), klyngede hendes lig op på en bjælke hjemme i huset i Ølsehave (Ølsie = Højelse), hvorpå han sagde, at hun havde hængt sig selv. Herlogs gård er måske den, man har fundet rester af under Højelse præstegård. Selvmordere måtte ikke begraves i indviet jord (på kirkegårde), så Margrethe blev kulet ned på åben strand. Nu skete det imidlertid, at der ved graven om natten begyndte at vise sig ild glimt. Disse tegn blev meldt til biskoppen, Margrethes fætter Absalon, som først ikke ville tro på rygterne, men da de tog til, lod han folk fra domkapitlet undersøge sagen nøjere.

 

Rygterne blev bekræftet, og Herlog blev forhørt. Det endte med, at han tilstod drabet og svindelen. Da drog Absalon selv ned til graven med et stort følge. Margrethe blev gravet op og renset, liget lagt på en båre, og båren blev ført til Vor Frue Kirke i Roskilde, hvor liget blev gravlagt i et stort gravmæle. Her skete der stadig mange undere, så Margrethe var hellig! Længe efter reformationen (til omkring 1850) søgte syge til Vor Frue Kirke for at få helbredelse, så folk troede på Margrethe, selv om paven ikke havde kanoniseret hende. Der blev derfor også bygget et kapel der, hvor hendes oprindelige grav lå (det har ligget uden for Ølsemagle. Der er er fundet spor af middelalderbebyggelse, og derfor er en vej på stedet kaldt Kapelvej). Dyrkelsen af Margrethe gav Vor Frue Kloster gode indtægter. En tredjedel af af ofrene i kapellet ved stranden tilfaldt nonnerne, og de fik også lov til at lave en årlig indsamling i Margrethes navn i 12 sjællandske herreder.

 

I Lund Domkirke havde man et relikvie, som stammede fra Margrethe (billedet her på siden). Det var en alba (en messeskjorte), som i følge beretningen skulle have været Margrethes (kaldes derfor Margrethes særk). Havde man den på, skulle det kunne gøre en fødsel lettere for en kvinde (den var for "gode kvinder udi nedkomst ganske nyttelig"). Christian I. sendte et brev til kannikkerne i Lund, hvor han bad dem om at måtte låne særken, da dronning Dorothea skulle føde i 1468 (men det vides ikke, at hun fødte nogen det år, men det viser, at kongen nærede omsorg for sin kone). Særken er i dag udstillet på Domkirkemuseet i Lund, men her kaldes den også Jomfru Marias særk. Så gammel kan den dog ikke være.

Signe Asbjørnsdatter

f. ca. 1050

 

I deres ægteskab var der flg. børn:

 

Sune Skalmsen Hvide

Asser Rig

Cecilie Skalmsdatter Hvide

Ebbe Skalmsen Hvide

Toke Skalmsen Hvide

 

Datter af Asbjørn Ulfsøn Sprackling, der var søn af Statsholder i Danmark Ulf jarl Thrugilsøn (født i Sverige i 993 og Estrid Svendsdatter. Sidst-nævnte var datter af Svend Tveskæg.

Ebbe

Skralmsen

Hvide

1075 - 1150

Sorø

 

Høvedsmand på Sjælland

 

Ebbe Skralmsen Hvide var gift to gange, første gang med Gyde/Gyda

 (Ukendte forældre)

 

Regnild NN

f. 1120 Bjernede

 

Gift 1145

 

Døde i 1852 i Knardrup

 

 

Børn:

Gyde Margrethe

Ebbesdatter Hvide,

 Toke Ebbesøn

Sune Ebbesen

 

Forældrene kendes ikke,  men nogen forbinder hende med Erik Ejegods datter Regnild.

 

Sune

Ebbesen

1120 - ca. 1186

Knardrup i Nordsjælland

 

 

(Knardrup var i vikingetiden en større havneby)

Cæcilie

f. 1125 - og bisat i Sorø Kloster i 1170

 

Herlog

1140-1175

 

I deres ægteskab var der flg. børn:

 

Sune Herlogsen

Jon Sunesen Galen

Gude Herlogsdatter

NN Herlogsdatter Galen

Cecilie Galen

Peder Herlufsen

Margrethe Sunesdatter

1155 - oktober 1176

Niels Laendi Kaas

til Troldrup

f. ca. 1260 - omkr. 1314

 

· Nævnes 1292, var 1296 Ridder, stiftede 1300 et Alter i Ribe Domkirke, udsatte sit gods for sin Broders Fængsel, skulle 1304 med flere påligne skat i Ribe Stift, beseglede 1307 Hertug Christoffers Forlehning med Sønderhalland,

 

Kammermester

Niels Pedersen

Døde 12.4 1267

 

Kammermester (på latin camerarius) var en embedsmand, der havde ansvar for de kongelige finanser, særligt skat-kammeret. Embedet omtales i Danmark fra 1100-tallet

Cecilie NN

 

I deres ægteskab var der flg. børn:

 

Jacob Nielsen

Ærkedegn i Roskilde

 

Stig Nielsen

 

Peter Nielsen Hoseøl

Kongens kammermester

 

Anders Nielsen

 

NN Nielsdatter

 

Jens Nielsen

Kammermester

Peder Herlufsen

(Herlogsen)

f. ca. 1165

Begravet i Sorø

NN

 

I deres ægteskab var der flg. børn:

 

Aage Pedersen

Sune Pedersen

Niels Pedersen

Greve

Engelbreckt von Greichen:

 

Født i 1172 og døde i 1208 i Gotland i Sverige

NN Esbensdatter Hvide

 

Søster til Toke Ebbesøn

f. 11.45

 

Christian Laendi Kaas

1235 - 1310

Jens Laendi Kaas

f. ca. 1210

NN

Engelbrecktsdatter

 

Søn af Greve Engelbreckt von Gleichen (1172-1208) og NN Ebbesdatter

     Marianne Møllers aner

Oversigt

Ludvigshøj

Slægten

1-10 generation

slægtstræ

Sidste

Nyt

Røde Links

1-5 generation

Solgården

1764-1988

Oluf Nielsen

Hovmand

Rasmus

Hovmand Knudsen

Bodil

Olesdatter

Jens Frederik

Knudsen

Michel

Nielsen

Maren

Michelsdatter

Røde Links

1-5 generation

Agerspris

1735-1998

Inger

Hansen

Erichsen

Slægtens anetræ

Lars

Erichsen

Else

Larsdatter

Birthe Sofie

Mortensdatter

Skafte

Slægten

Hans

Rasmussen Møller

Ladegårds

Slægtens anetræ

Røde Links

1-5 generation

Rasmus Nielsen

Ploug

Peder

Hansen

Karen Emilie

Rasmussen

Albrechtsen

Slægten

Blå Links

6. generation

Hans

Knudsen

Hans Knudsens

Aner

Margrethe Hansen

Margrethe Hansens aner

Sofus

Knudsen

Ottense

Pedersen

Grønne Links

7. generation

Jens Otto

Knudsen

Kytte

Frederiksen

Asta

Knudsen

Edmund

Jørgensen

Ingemann

Knudsen

Knud Aage

Knudsen

Lise

Hansen

Lilla Links

8-10. Generation

Fætre &

Kusiner

Lars H.

Knudsen

Marianne

Møller

Claus H. Knudsen

Per H.

Knudsen

Kim H.

Knudsen

Sorte Links

Diverse

Gårde

Huse

Gravstene

Kirker

Fæstebonden

Byggestil &

udstykning