Ingemann Knudsen er født den 20. februar på Agerspris i Torrig L. Han er søn af Hans & Margrethe Knudsen. Ingemann gik i skole i Birket og derefter tog han præliminære eksamen i 1943 på Horslunde Realskole. Ingemann dyrkede håndbold og var med til at vinde to LF mesterskaber med Birket Boldklub. Fra 1943 - 1945 arbejder han hjemme på Agerspris, for derefter at tage på et 3 måneders højskoleophold og så flyttede han til København, hvor han tog studentereksamen. Fra 1947 blev han uddannet til dyrlæge på Landbohøjskolen i København. Ingemann blev gift med Else Jensen den 24. marts 1951 i Lutherkirken i København.
Else Jensen, født den 23.10 1926 i Sønderborg (datter af Jensine Andersen, født i 1902, og Jean Jensen, født i 7.8 1898 i Vindeby). I 1953, da Ingemann var blevet færdig som dyrlæge, blev han indkaldt som værnepligt. Soldatertiden foregik ved Flyvestation Værløse i Militærpolitiet. Else Knudsen er uddannet sygeplejerske (1. april 1946 til 31. marts 1949) og arbejdede et halvt år på Sct. Hans Hospital i `49, inden turen via Nakskov gik til København, hvor hun i 2 år var ansat ved Radium-stationen til 31.7 1954, hvor Ingemann og Else flyttede til Boeslunde på Sjælland. Der arbejdede Ingemann hos dyrlæge Dalsgaard i Skelskør. Fra 1957 til 1959 var de i Toreby på Lolland, hvor Ingemann var hos dyrlæge Hansen. I 1959 købte Ingemann og en studiekammerat Jørgen Lenger en praksis i Løsning mellem Horsens og Vejle. Else blev ansat den 1.7 1968 på Vejle Fjord Sanatorium. Fra 1977 som afdelingssygeplejerske ved samme afdeling. I 1988 solgte Ingemann sin andel og derefter var han ansat som obducerende dyrlæge ved kødfoder-fabrikken D.A.K.A. Fra 1993 og til 1999 var Ingemann timelønnet dyrlæge på slagteriet i Horsens. Else gik på efterløn i 1988. Ingemann og Else flyttede fra Løsning i 1988 og bor nu i lejlighed i Horsens. De har tre børn: Annette Ingemann Knudsen, født den 12. november 1952, Jørn Ingemann Knudsen, født den 19. februar 1954 og Bo Ingemann Knudsen er født den 13. marts 1962. Den 24. marts 2001 kunne Else og Ingemann fejre guldbryllup, som blev fejret på Vejle Fjord. Ingemann og Else blev bidt af en gal golfbold efter at de gik på efterløn. |
- født den 20. februar 1927 |
Horsens - Agerspris |
Else Jensen er født den 23.10 1926 i Sønderborg.
Hun er datter af Jean Svend Christian Jensen, f. 7. august 1898 i Vindeby og Jensine Andersen, f. 1902. Jean Jensen var søn af Mejeribestyrer i Vindeby Niels Peter Jensen , f. i Nyborg og Petermine ”Mine” Karoline Jørgensen, f. 17.8 1857 i Kø-belev. |
Røde Links 1-5 generation |
Røde Links 1-5 generation |
Røde Links 1-5 generation |
Blå Links 6. generation |
Grønne Links 7. generation |
Lilla Links 8-10. Generation |
Claus H. Knudsen |