Agerspris - Hans Knudsen - Avisudklip - 60 år

Tekstboks:

Tekstboks: Arbejdsløshedens bekæmpelse Er en Prøvesten for Folkestyret Siger Sogneraadsformand, Amts-raadsmedlem, Hans Knudsen, Torrig, der paa Tirsdag fylder 60 aar, i en samtale om aktuelle Problemer. Beskedenhed er en borgmesterdyd, siger ordsproget - og så kan man vel også uden videre gå ud fra, at det også må være en dyd for en sognerådsformand. Sogne-rådsformanden i Birket, amtsrådsmedlem Hans Knudsen, Torrig, har altid været i besiddelse af denne dyd, og den har præget hele hans offentlige virke. I anledning af sognerådsformandens 60 års fødselsdag på tirsdag har en af beboere i Birket sendt os nogle linjer om Hans Knudsen virke i almindelighed. Læseren skriver: ”Hans Knudsen er en kendt og agtet mand langt ud over sit sogns grænser, afholdt og respekteret for den noble og rettænkende måde, hvorpå han varetager alle offentlige hverv, der i mere end 25 år er blevet lagt på hans skuldre. Han har været sit sogn en god mand, og beboerne i Birket har følt sig trykke, når de har lagt en sag i hans hænder, for så ved de at han vil behandle den både grundigt og retfærdigt. Ved sin udprægede sociale forståelse og sit stilfærdige, bramfri væsen har han vundet sig mange venner også udenfor sit parti.”

Tekstboks: Bedre skudsmål kan en sognerådsformand da vist ikke få. Rart at få det med fra bunden. Hans Knudsen er født på gården han nu ejer, og for øvrigt har været i sin slægts eje gennem en lang årrække. I sine unge dage var han på Dalum Landbrugsskole og værnepligten aftjente han i Nyborg, men bortset derfra har han levet hele sit liv i Birket Sogn. Faderen døde da han var 11 år gammel, så der var brug for sønnerne hjemme på gården. Ved sit giftermål i 1916 forpagtede Knudsen gården af sin mor og efter hendes død overtog han den. Han blev valgt ind i sognerådet den 1. april 1921 og formand i 1927. I amtsrådet blev han indvalgt af Venstre ved sidste valg. Blandt Hans Knudsens andre tillidshverv kan nævnes, at han er formand for Aktieselskabet Kragenæs Havn og medlem af Aktieselskabet Kragenæsbanens Repræsentantskab. Så betydelige offentlige hverv kræver naturligvis meget af sin mand, og det falder naturligt at spørge Hans Knudsen om der ikke må ofres forholdsmæssigt for meget tid? ”Det går naturligvis adskillige timer til det, men jeg har haft gode medhjælpere både på kommunekontoret og herhjemme på bedriften, så jeg må ikke klage” lyder svaret. ”Værre var det det år, jeg både var kommunekasserer og formand samtidig. Da var det sommetider vanskeligt at nå det hele, men jeg er alligevel glad for, at jeg prøvede, fordi det gav mig et kendskab til arbejdet, som jeg ellers ville have savnet”: Kun det faglige, der interesserer ungdommen? Det hævdes, at den jævne borger ikke interesserer sig nok for det kommunale arbejde? - Ja, og jeg tror det er rigtigt og jeg savner et større initiativ fra ungdommen. Vi har mange dygtige unge, men desværre interesserer de sig i de fleste tilfælde næsten alene for det faglige. Det ville være glædeligt om de i højere grad ville gøre en indsats indenfor det offentlige liv, og lidt mere åndelig interesse kunne vist også godt med rette efterlyses. Her ligger en betydelig opgave for Højskolen som jo glædeligvis er kommet ind på at tage mange nye opgaver op. Jeg kunne tænke mig at Højskolen ved siden af sit åndelige og kulturelle arbejde også gjorde en direkte indsats for at opdrage de unge til det offentlige livs opgaver. Man må huske på, at selv om vi har overstået krigen , og folkestyret for så vidt har sejret i første omgang, er vi stadig inde under forhold, der kræver, at vi er på vagt for at bevare vort demokrati. Det er af afgørende betydning at de unge ruster sig til at tage opgaven op og her gælder det, at de bedste ikke er for gode. Platon sagde engang noget i retning af ”de skal regere, som ikke vil”. Og det har han ret i. ”Det er ikke altid dem som maser på, der er de bedste. Men den bedste del af ungdommen burde i højere grad se det som en pligt at gå ind under den politiske livs krav - og vi ældre burde sørge for at få yngre kræfter ind på det offentlige livs forskellige poster, så de kan vinde nogle erfaringer, før de kommer på mere betroede stillinger. De efterlyste mere åndelig interesse hos ungdommen? ”- Ja, at de faglige politiske og udprægede åndelige interesser må følges ad hos en sund ungdom. Jeg lægger i den forbindelse vægt på Højskolen, som bør indtage en central stilling i vort folkelige liv. Gør den det ikke i så høj grad, som den burde, kan man sikkert tillægge os ældre en stor del af ansvaret herfor. Det bør være de ældres sag at tilskynde de unge til at gå på Højskole. Jeg tror ikke, man vil fortryde det. Ganske vist har jeg ikke været på Højskole, men jeg det som et savn”. - Syntes de, at vor tids unge er rigere end den tidligere generation? ” - De unge er vist ikke væsentlige anderledes end tidligere. Der vil altid være slapsvanse imellem, men til gengæld er der mange flittige dygtige unge. Og det er de sidste, vi skal skulle have frem i forreste linje - helst inden de bliver for gamle…. Kan krisen undgås? Både som amtsrådsmedlem og som kommunalmand har de jo haft en del med skatterne at gøre! ” - Ja, og jeg er enig med dem der siger at det offentlige ikke skal påtage sig for store nye opgaver og derved forøge skattebyrden. Jeg går også ind for skattenedsættelse af skatten på alle områder hvor det er forsvarligt og her tror jeg godt staten kunne nå til bedre resultater, men man skal passe på at det ikke går ud over konsolideringen. De øjeblikkelige store skatter kommer vi vel trods alt over, men der er grund til at nære frygt for at skatten ikke kan nedsættes i det tempo, der vil være nødvendigt, når en krise sætter ind, og faren bliver større , jo mindre vi konsolidere os mens tid er. ” - Hvad angår amts skatterne syntes jeg , at der med det sygehusbyggeri, vi for tiden er inde i er meget ringe. Muligheder for skattenedsættelser og den der eventuelt kan blive tale om, bør vente, til vi konsolidere os, mens der er råd til det, i jo højere grad kan vi imødekomme skatteyderne, når det virkelig kniber. Når krisen efter forrige krig blev så frygtelig, skyldes det jo i første række, at man ikke i tide havde sørget for konsolidering - og da var der virkelig grund til at bebrejde myndighederne, at de ikke havde taget pengene mens de var til stede. Vi skulle gerne undgå at gøre os skyld i samme forsyndelse. Det er da også min opfattelse at det offentlige under sidste højkonjunktur virkelig har lært af de fejlgreb, der blev begået under forrige krig. Om konsolideringen så har været stor nok kan diskuteres. Personligt mener jeg, at den tvungne opsparing under krigen burde have været endnu omfattende - navnlig de unge. Det havde nok været svært dengang, men i dag ville de fleste have været glade for at få pengene igen. Man kunne ad den vej have fjernet af den falske købeevne, som i høj grad var medvirkende til prisstigningerne under krigen - og nu bagefter kunne man have undgået besætningsplan og den slags. Arbejdsløshed - Folkestyrets Prøvesten ” - De betragter det som givet at fremtiden vil føre en krise med sig”? ”Hvem kan sige noget om fremtiden? Heldigvis går det ofte sådan at det man mest frygter, slet ikke bliver aktuelt, men historien viser jo på den anden side, at efter en bølgetop følger som regel en bølgedal - og man må i al fald indrette sig med det for øje.” - Hvordan mener De som praktisk landmand, at det danske landbrug kan klare en krisetid igennem? ” - Det er min opfattelse, at mange landmænd har gennemført nogen privat konsolidering, men der er andre som har sat sig i for stor økonomisk risiko for at kunne mekanisere og rationalisere. Naturligvis er det af værdi, at vor produktion billiggøres gennem mekaniseringen, men navnlig det mindre landbrug skal passe på ikke at overmekanisere. En overmekanisering vil sandsynligvis medføre en stigende arbejdsløshed, og hvad hjælper det, at man billiger produktionen i den ene ende, når skatterne stiger og skal lægges til produktionen i den anden. Og spørgsmålet om arbejdsløsheden vedkommer alle. Løsningen er efter min mening en prøvesten for folkestyret. Vi har her i Birket Kommune selv taget spørgsmålet op og har allerede sørget for en række forholdsregler til imødegåelse af arbejdsløsheden - Vi vil gennemføre oprensning af et par branddamme, kloakering gennem Torrig, et par vejarbejder, hvis vi kan opnå tilskud o.s.v. hører til dem, der har konsolideret sig bedst. Den gamle gæld er brugt ud af verden, vi har gået i gang med afdrage på sygehusfonden med 2-3 millioner. Desuden er vejnettet bragt i orden efter den miserable tilstand, det befandt sig i efter krigen. , og heller ikke kritikerne kommer uden om, at vi er inde i en udvikling, hvor transporten mere og mere går fra banerne til vejene, og de amter og kommuner, der ikke sørger for at udbedre deres vejnet, mens tid er, bliver sorteper - på skatteydernes bekostning. Med hensyn til den meget kritiserede udretning af vejsving, er der sikkert stadig delte meninger om spørgsmålet både i og uden om amtsrådet. Jeg tror kritikken af disse arbejder er langt op i et for højt plan , men jeg finder dog, at det nok så klogt at have dem nu, inden arbejdsløsheden sætter ind, frem for at det blev indført i en periode der præges af mangel på arbejdskraft. Langt større kommunalt selvstyre `Vi kommer ind på at tale om det kommunale arbejde og Hans Knudsen fremhæver, at der beklageligvis kun er meget lidt af det såkaldte kommunale selvstyre tilbage. ”De retningslinjer , som sjak fælges, er jo så godt som alle givet ovenfra” fortsætter Hans Knudsen. ” - Der burde lægges mange flere afgørelser i kommunalbestyrelsernes hænder. Det er dog os, der kender de lokale forhold, og når der står et enigt sogneråd bag en afgørelse, skulle ministeriet trygt turde overlade sagen til rådet selv. Ikke mindst på skolevæsenets område er ministeriets indblanding helt overdrevet - vi kan dårligt sætte en håndvask op uden først at spørge staten. Der tiltrænges ikke så lidt decentralisering i dette land. Hans Knudsen slutter: ” - Der breder sig for tiden mentalitet i retning af, at det hverken kan betale sig at arbejde eller at spare - det hele går alligevel til skatter. Og man forstår på en måde godt de mennesker, der siger sådan. Men det er alligevel en farlig mentalitet. Det gælder for os om ikke at lægge hænderne i skødet, men at tage opgaverne op og arbejde frem mod en forbedring. Kun på dette grundlag kan folkestyret bestå sin prøve……”. Sognerådsformanden taler med erfaringens vægt. Gennem et kvart århundrede har han gjort sin indsats i det offentlige liv. Han har været sin kommune, sit amt og ikke mindst sit parti en god mand - og han vil forhåbentlig være at finde i forreste række endnu i mange år. Sinn-

1949 var året hvor FN blev dannet og George Orwell (t.v.) skriver bogen: 1984

Avisudklip

13. december 1889 - 23. december 1972

Hans Knudsen Skole: Sagt om: Avisudklip: Billeder: Diverse: Stamtræ

10. december 1949 i anledning af Hans Knudsens 60 års fødselsdag

Hans Knudsen Skole: Sagt om: Avisudklip: Billeder: Diverse: Stamtræ

1-10 generation

Røde Links

1-5 generation

Hovmand Knudsen

Røde Links

1-5 generation

Slægtens anetræ

Rasmussen Møller

Slægtens anetræ

Røde Links

1-5 generation

Blå Links

6. generation

Margrethe Hansen

Margrethe Hansens aner

Grønne Links

7. generation

Lilla Links

8-10. Generation

Claus H. Knudsen

Sorte Links

Diverse