Agerspris - Mølmark - Griff Slægten

6xTipoldeforældre

6xTipoldeforældre

Købmand & Rådmand i Faaborg

Christian Ibsen

Mølmark

1623 - 17.11 1690

Else Henriksdatter

Griff

f. 1644 i Faaborg

I deres ægteskab var der flg. børn:

Børge Christiansen Mølmark

Købmand i Fåborg - Gift med Maren Naur

Anne Christiansdatter Mølmark

Gift med Niels Mathisen Felumb

Mette Christiansdatter Mølmark

Christian Christiansen Mølmark

Morten Christiansen Mølmark

Sognepræst i Øster Hæslinge på Fyn. Morten bliver gift med Maren Nielsdatter Klint og får en søn Hans Christian Mølmark,

sognepræst i Horne på Fyn

Henrik Christiansen Mølmark

Overstyrmand, ugift

Petronelle Christiansdatter Mølmark

Gift med Laurits Nielsen Bentz

Anne Sophia Christiansdatter Mølmark

Gift med sognepræst Johan Hartvig - en søn Christian Ibsen Hartvig (1708-1782) Kancelli råd i Fåborg

Else døde den 27.4 1691

Se Lauritsen Slægten

"Christian Ibsen Mølmark, f. ca. 1623, antagelig i landsbyen Mølmark, Broager Sogn, løste 11. juni 1666 borgerskab som købmand i Faaborg, var 1675 fændrik i Borgervæbningen, blev 23. februar 1678 rådmand, trådte 1682 tilbage fra denne post, død 17. Nov. 1690 smst., begravet 25. november.

Gift 2. Oktober 1664 smst. med Else Henriksdatter Griff, født ca. 1644, død 27. April 1691 i Faaborg, begravet 4. maj, 46 år, 10 måneder, 1 uge og 5 dage gammel (datter af Sognepræst til Faaborg og Diernisse Henrik Mortensen Griff, død 1658, og Anna Mortensdatter, f. 1611, død 12.Okt. 1678 i Faaborg, begravet 17.10 78

Anna

Mortensdatter

1611 - 12.10 1678

I deres ægteskab var der 7 børn

Else Henriksdatter Griff

Anne gift anden gang med Just Michael Ludvigsen, præstesøn fra Odense - bliver efterfølger som sognepræst efter Henrik Mortensen Griff

Annas forældre

kendes ikke

Sognepræst i Faaborg

Henrik Mortensen

Griff

Død 1658

Sognepræst i Fåborg 1640-1658

I Fåborg var der et portræt af H.M. Griff med hustru og børn, men efter en restaurering engang i 1800 tallet blev det taget ned, og siden er der ingen der ved hvor det er...

7xtipoldeforældre

Provst i Faaborg

Morten Hansen

Griff

- døde 9. november 1639

Gift i 1604

Christen Lauridsen havde fået borgerskab i byen 1623, og nævnes som rådmand i 1630. Han var gift med Karen Mortensdatter, en datter af sognepræsten Morten Hansen Griff, ægteskabet var ikke lykkeligt, og hun blev dømt "fra hendes mand for hor", med mandens tilladelse levede hun resten af sit liv i faderens gård." "Rådmændene Otto Christen & Christen Ibsen Mølmark var svogre, idet de var gift med sognepræst Morten Henriksen Griffs døtre".

Mortens forældre

kendes ikke

Maren

Andersdatter

I deres ægteskab var der en søn:

Henrik Mortensen Griff

Karen Mortensdatter Griff

Marens forældre

kendes ikke

Måtte 1646 betale 30 rigsdaler til skolen fordi han havde viet en fruentimmer, som havde forseet sig i Flensborg og ej stået åbenbart skifte.

Fåborgs varetegn: Klokketårnet

Kendte født i Faaborg:

Christian Friedrich "Fritz" Wilhelm Heinrich (friherre von) Syberg (28. juli 1862 i Faaborg – 20. december 1939 på Pilegården ved Kerteminde) var en dansk maler. Han tilhørte den gruppe fynske malere der var uddannet på Zahrtmanns Skole.

Herunder Faaborgs byvåben….

Stræde i Fåborg

Faaborg

Faaborg Kirke

Præsteslægter

Gejstlighed er en fællesbetegnelse for præstestanden. Ordet kommer af nedertysk geistlik, der egentlig betyder "åndelig". I middelalderen var det ret almindeligt at præsteslægter blev opkaldt efter fødesogn/by og ses hos Laurits Rasmussen Herre-sted, som har taget navnet Herrested, hvor hans far var præst.

Biskop Peter Outzen Boisen

Kirkehistorikeren Paul Nedergaard taler et sted om „den ædle Boisenske slægt, som har skænket det danske folk så mange betydelige mænd" og tænker vel dermed især på sognepræst og biskop Peter Outzen Boisen (1762-1831) i Vesterborg og Birket på Lolland (også som biskop vedblev han at bo i Vesterborg) samt dennes elleve børn, hvoriblandt seks sønner, der alle blev præster. Det kan tilføjes, at alle seks blev så berømte eller bekendte, at de - foruden faderen - blev optaget i Bricka's biografiske leksikon, hver med sin selvstændige artikel.

Biskop P. O. Boisen huskes vistnok nu mest, fordi han i Vesterborg oprettede og bestyrede et seminarium, som fik forbilledlig betydning gennem mange år. Hans hustru (af norsk slægt), Anna født Nannestad (1775-1853), var slægtens kvindelige overhoved gennem et lille halvt århundrede, åndsfrisk til det sidste. Hun brevvekslede livligt med sine mange sønner og svigerdøtre, også med Meta Boisen

Læs mere på

Grundtvigske-Boisenske familiearkiv

Sognepræst i Birket/Vesterborg og senere biskop på Lolland Falster Peter Outzen Boisen er vel nok Birket og Vesterborgs mest kendte præst. Han var gift to gange, første gang med sin forgænger Christian Ditlev Clausen Wiinholts enke Anna, født Hansen. Sønnen af samme navn (1815-1862) blev gift med Meta Cathrine Marie Bang Grundtvig, N.F.S. Grundtvigs ynglingsdatter.

Peter (Outzen) Boisen (1815-1862) blev gift med Grundtvigs datter Meta (billedet herunder. Han var børnenes og de fattiges præst og holdt i mange år søndagsskole i København.

For det navnlig i fyrrerne blomstrende Danske Samfund var Peder Boisen (1815-1862) – ikke mindst ved sin sang – i en række år en hovedstøtte, og da den første slesvigske krig så mægtigt greb og løftede sindene, bragte hans levende fædrelandsfølelse ham til at samle og udgive Nye og gamle Viser af og for danske Folk^[3] (1849), der vandt en vid udbredelse og oplevede mange oplag. Også de af ham samlede Bibelske og kirkehistoriske Salmer og Sange for Skole (1853) blev modtaget med bifald.

Meta Grundtvig blev gift med Peder Boisen (1815-1862)

Peder Boisen med sine børn, Suzette, Harald og Frederik i slutningen af 1850` erne

Hans Mortensen Griff & Anne Mortensdatter

Meddelelser om Faaborg Kjøbstad fra ældre og nyere tid, s. 135 - 136. Indskrift fra epitafium oversat:

I graven hernede for er de af utrættelige kirkelige arbejder endelig trætte ben af Hr. Henrik Mortensen Griff, Præst i Faaborg, lagte til hvile. Bestyrelsen af Embedet som Sognepræst overtog han i 1640 og forlod samme ved en salig Død Aar 1658 den 20 juni, 48 Aar gammel. Ved Hans side i den samme grav nedlagde hans Hustru Anna Mortensdatter, i samme grad dyrebar for sin Mand som berømmelig for sin Gudsfrygt, sine afsjælede lemmer. Af sit ægteskab havde hun 7 børn, nemlig: Catharina, Elisa, Anna, Abigail, Morten og Sophie Henriksen. Hun hensov sødt i Herrens Aar 1678, 17 Oktober, 67 Aar gammel.

Faaborg eller Fåborg er en købstad med 7.249 indbyggere (2013) på Fyns sydkyst ved Faaborg Fjord. Byen er den største by i Faaborg-Midtfyn Kommune og tilhører Region Syddanmark.

Faaborg ligger idyllisk mellem bakker, og i farvandet ud for ligger de mange småøer i det Fynske Øhav. Byen har mange gamle velbevarede huse og et velbevaret miljø i midtbyen.

Fra Faaborg udgår der færger til Avernakø, Bjørnø, og Lyø, samt Søby på Ærø. Tidligere gik der også færge til Mommark på Als, den rute blev erstattet af Bøjden-Fynshav i 1967. Der har også været færgeforbindelse til Gelting i Tyskland, som blev nedlagt i 1999.

Faaborg har siden 1979 huset Faaborg Gymnasium, etableret af Fyns Amt. Har ca. 330 elever. Ud over to store folkeskoler (Toftegårdsskolen og Sund-skolen) er Faaborg også hjemsted for Faaborgegnens friskole, Enghaveskolen. I Faaborg ligger Faaborg Museum for Fynsk Malerkunst og Øhavsmuseet, der driver museum i den gamle købmandsgård ved havnen og Ret- og Strafmuseet i Faaborg Arrest.

Den gamle Faaborg Købstad er nævnt første gang i 25. juni 1229 i et dokument i Nationalarkivet i Paris. Det er et gavebrev, der overdrager bl.a. Faaborg som morgengave til Kong Valdemar Sejrs svigerdatter, og det nævner byen som en borg, som må have eksisteret før den tid. Gavebrevet er brugt som udgangspunkt for byens datering. Byen kunne fejre sit 775 års jubilæum i 2004. Borgen og befæstningen er forsvundet i dag, kun Vesterport er bevaret.

Historisk topografi: Faaborg anlagdes i middelalderen på en halvø, der mod sydvest er afgrænset af Faaborg Fjord og mod øst og nordøst af ”Sundet”, der er et op til 6 m dybt vådområde med tilløb fra Rislebæk og udløb i fjorden. Sundet er nu gendannet efter at have været drænet og menes at have rummet den middelalderlige havn. I middelalderen er halvøen med vold og grav skåret fra fastlandet i vest og nordvest. Den endnu bevarede byport, Vesterport, har indgået i denne del af byens afgrænsning.

Sct. Nicolai: Klokketårnet i Lille Taarnstræde er byens vartegn og er omgivet af velholdte bindingsværkshuse fra 1700-tallet – særligt i det smalle Taarnstræde. Klokketårnet er kun en reminiscens af Sct. Nicolai kirke, byens sognekirke. Efter reformationen fik kong Christian III den tidligere sognekirke, mod at byen fik den store Helligåndskirke, der er det eneste bevarede af et helligåndskloster Faaborg Sogn. I 1550'erne omtales kirken som nedrevet med undtagelse af tårnet. Det gulkalkede tårn er af munkesten og opført i gotisk stil i anden halvdel af 1400-årene. Selve kirken (kirkeskib og kor) er ældre og menes at være opført i teglsten i senromansk stil – sikkert i 1200-årene. Få rester af den ses på tårnets indermur over udgangsdøren. Rester af kirken må ligge under brolægningen og husene øst for tårnet. De er ikke set i mange år, og kirkens grundplan er ikke nøjagtig kendt.

Se også Lauritsen Slægten - Laurits Jespersens efterslægt

Generelle noter om Hans Hansen Langeland

Søn af Hans Mikkelsen, sønnesøn af Hans Lauritsen og oldebarn af Laurits Jespersen

Hans Hansen Langeland * Longelse ca. 1622 - død Birket 1686. Han gik i Odense Gymnasium og havde på klostret sin kost, som han mistede i nogen tid, for på faderens forbøn at blive taget til nåde igen. Student 1639 - immatrikuleret 6/6 1639, personlig kapellan i Horslunde 1651, derefter i Birket, til hvilket embede han aflagde ed 26/3 l653. Hans Hansen Langeland er søn af Sognepræst Hans Mikkelsen, Longelse (sønnesøn af Laurits Jespersen) og Pernille Hansdatter.

Hans var bror til Laurits Hansen, (Sognepræst på Fejø - Laurits blev af flere beboere i 1665 beskyldt for, at befatte sig med troldom, fordi de havde hentet en mand til øen, som kunne bortmane Mosegrise, af hvilke de havde stort besvær - dog frifandtes de), Jacob Hansen Langeland, (rektor i Rudkøbing), Dines Hansen Langeland, (sognepræst i Nr. Broby. Dines Hansen fik 6 børn der alle fik efternavnet Pontoppidan) og yderligere et par småbrødre Claus, der døde kort efter at han var blevet student og Michel, student i 1644 - ligeledes død ung, samt søstrene Mette - (gift med landtingsskriver Niels Hansen) og Anna, (der blev gift med Hans Pedersen Langeland, sognepræst i Stenstrup & Lunde på Fyn.)

I Birket Kirke hang 1757 et epitafium på væggen lige for
kirkedøren, øverst var et citat af Esaj. 53, 4.5. på latin.

»På tavlen forestilles en præst i nu brugelig præstedragt og et fruentimmer ved hans venstre Side. Nedenunder findes disse ord med forgyldte bogstaver på dansk: Anno 1670 haver hæderlige og vellærde Mand Hans Hansen Langeland, da Sognepræst her på Steden med sin kære hustru Dorothea Hansdatter Wiingaard Gud til Ære, Kirken til Prydelse og dennem selv til en christelig amindelse ladit dette Epithaphium bekoste".

Se også Birket Lokalhistorisk Arkiv om Hans Hansen Langeland