6xtipoldeforældre

5xtipoldeforældre

Vebbestrup Sogn

Solhverv Kostskole ligger i Vibbestrup,

10 km fra Hobro

Solhverv i dag hedder Solhverv Privatskole og er ikke længere kostskole, men fungerer nu som dagskole.
Skolen forsøger stadig et videreføre de gamle Solhverv traditioner som ro i klassen og indlæring i højsædet.
Skolen har i øjeblikket 262 elever (primo 2004), og forventer lidt flere elever til næste skoleår.

I ”Vort Sogns Historie” på er der beskrevet flere hundrede gårde fra de forskellige sogne i Nordjylland

www.vortsognshistorie.dk

 

 

Langhuse og bopladser

 

I det vestlige Himmerland, ved Fragtrup, kunne man iagttage det samme billede. Her lå bopladsen på en ganske lav morænehøjning, afgrænset af å-løb og engdrag, ikke langt fra Limfjorden. Det ressourceområde, der oprindelig hørte til bosættelsen, synes at have været på omkring 200 ha. Ved den arkæologiske undersøgelse blev der kun udgravet to hustomter, men man lokaliserede flere inden for et område, der var blot et par hundrede meter langt.

 

Ler gulvet og ildstedet i vest-enden af husene viser, at her var beboernes opholdsrum. Men hvad øst-enden har været anvendt til, er derimod mere usikkert: til stald eller til forråd? Allerede i den ældre bronzealder kunne man finde båse skillerum i nogle af husenes øst-ender. Det gælder også i den yngre bronzealder, dog ikke i Fragtrup-husene. Men har øst-enden af husene været indrettet som stald, har den i hvert fald set anderledes ud end senere hen i jernalderen.

 

 

Rekonstrueret bronzealderhus opført ved Hollufgård. Kun bronzealderhusenes grundplan er kendt, og der hersker derfor stor usikkerhed om alle detaljer i bygningens konstruktion. Enkelte fund har dog vist, at en art bindingsværkteknik undertiden har været anvendt, ligesom det også synes sikkert at husene til tider har haft bemalede vægge.

Læse mere: 

Den Store Danske - Gyldendals åbne encyklopædi

Vejrudsigten

 i første halvdel af 1700-tallet

Vebbestrup Kirke

Vebbestrup Kirke

 

Gårdfæster

Jens Laursen

1642-^† 1728

 

Fragdrupgaard

 

Sønnen Jens Jensen overtager Fragdrup-gaard, hvilket er nævnt i 1725 og 1741. Jens Laursen havde en bror Mikkel Laursen.

NN

Hustruen navn kendes ikke, men man ved at hun bar sin datter ved barnedåben i 1691.

 

 

I deres ægteskab var der to børn:

 

Jens Jensen

 

Anna Jensdatter, f. 1691

Gårdfæster

Jens Sørensen

Rytter

f. 1676 i Stenstrup

 

Gift den 12.6 1712

I Vebbestrup Kirke

 

Ryttergården

(hørte til Willestrup)

 

 

Jens døde den i 1742 og begravet den 24.6 1742

Anna Jensdatter

f. 1691 i Fragdrup

 

I deres ægteskab var der flg. børn:

 

Søren Jensen Rytter, f. 1713

Else Jensdatter, f. 1714

Jens Jensen Rytter, f. 1716

Maren Jensdatter, f. 1717

Seefeld er en uddød jysk lavadelsslægt.

Den jyske lavadelslægt Seefeld, som i det 16. århundrede tog navn efter sit våben — en med tre søblade belagt bjælke — føres tilbage til to brødre, ridderen Thomes Mogensen (nævnt 1400 og 1523) til Dalsgård og Jep Mogensen (nævnt 1400 og 1406) til Refsnæs, hvis sønnesøns søn Niels Jensen (død tidligst 1537) til Refsnæs var bedstefader til Christoffer Lauridsen Seefeld (1543-1612) til Refsnæs; dennes sønner var Viffert Seefeld (1588-1662 - til Viffertsholm & Tustrup) og Jørgen Seefeld (1594-1662 - til Næs og Tustrup).

Jørgen Seefeld, 1594-1662, dansk rigsråd. Seefeld begyndte sin karriere som sekretær i Danske Kancelli. I 1630 blev han landsdommer og i 1640 tillige rigsråd; han var blandt hovedkræfterne bag Corfitz Ulfeldts fald i 1652. Seefeld var passioneret bogsamler og havde angiveligt over 26.000 bind i sit bibliotek på Ringsted Kloster.

Takket være Christen Sørensen Thestrup kender vi  i store træk til vejrudsigten  for Himmerland.

I Samlinger til Jydsk Historie og Topografi, II. Bind, 1868 til 1869, offentliggøres en del af Christen Sørensen Testrups dagbog, og da han jo boede i Himmerland, får vi på denne måde nogle oplysninger om vejret i 1720erne til 1740 i Himmerland:

1721 - var slet ingen Vinter førend 8 Dage efter Kyndelmisse, og var i Januar Måned så godt som Forårs Vejrligt, som ellers kunde være i Maj Månes; men så begyndte en meget hård Vinter, så at man straks kunde gå over Sundet imellem Sjælland og Skåne lige overfor Hven, og kontinuerede samme Vinter indtil vor Frue Dag, 25. Marts.  13. Marts frøs det i vor nordre Stue på et florentinsk Termometer minus 40 Grader, den 14de 41 Grader. 17. april kom et meget ondt Vejr med Regn og Slud, som kontinuerede den 18de og forandredes den 19de til en heftig Himmel- og Jordknog, som vedholdt til den 20de om Aftnen.

1722 -  var slet ingen Vinter her i Danmark hverken før Jul i Året 1721 eller efter Jul, men alt Tøvejr og godt Vejr uden nogen Frost eller Sne helt hen til Foråret, hvorpå fulgte en meget våd Sommer.

1723 - 28. Jan. Frøs på Termometeret 41 Grader, den 16. Februar Så man Viben. Dette År var en tør Sommer i mange Lande, hvorpå fulgte mægtig Regn igen ved Juletider.

1725 - I dette År var Vejrliget således beskaffet: Vintren og Foråret var hel tørre indtil efter Valborgs Dag, da det fangede siden an at regne af og til, indtil Vinteren tog ved igen, som gav en meget våd Sommer, dog voksede Kornet vel, især Rugen meget overflødig, som ikke har været deslige i mange År.

1726 - 22. Juli var en stor Storm, hvis Lige ej har været i 20 År siden 1706; da blæste mange Træer ned i Skovene, en Del Huse, og skede samme Tid stor Sø skade, siden den Tid på Efter-høsten var adskillige Storme, hvorved skete stor Søskade.

1735 -  såvel før Jul 1734 som og siden Jul var slet ingen Vinter og hverken Frost eller Sne, som kunde kaldes Vinter.

1740 - Dette År, såvel før Jul 1739, som siden Jul, var en meget hård Vinter med Frost og Sne, hvis Lige ej har været siden 1709, og holdt samme længe ved, så at Foråret var ondt og Somren ganske kold, så at man fornam ganske få varme Dage, og stillede Vintren sig tidlig ind igen, så at første Fredag efter Mikkelsdag kom igen hård Vinter med Sne og Frost og var det næppe, at Folk fik deres Rug sået, og blev denne næste Vinter igen ligeledes meget hård, hvilket forårsagede, at mange Træer gik ganske ud, og blev en dyr Tid, som af Kapitaltaksten kan erfares..

 

Jens Laursen

 

Fra før 1680 var Jens Laursen fæster af den del af Fragdrupgård i Vebbestrup sogn, som senere blev overtaget af sønnen Jens.

 

Jens Laursen blev gift før 1690 - senest 1680, men konens navn og herkomst kendes ikke.  Jens Fragdrups hustru  levede 1713, da hun stod fadder hos datteren Anne.

Han blev gift med NN.

 

Oplysningerne stammer fra

"Slægten Rytter fra Vebbestrup"

 

Jens havde en broder, Mikkel Laursen, der samtidig nævnes i Fragdrupgaard. Fra før 1680 var Jens fæster af en del af Fragdrupgaard i Vebbestrup sogn.

Fragdrup var dengang en gård Fragdrupgaard, men fra før 1680 fæstet af 3-4 mænd, var 1664 endnu fæstet af en, nemlig Niels Mikkelsen. Hans årlige landgilde bestod af 10 skæpper rug, 12 skæpper byg, 20 skæpper havre, et svin, 2 rdlr. Gæsteri: alt omregnet til 5 tønder 2 fjerdringkar  6/7 album 

 

Vedrørende ejerforholdet blev følgende oplyst i 1664:

Ved sig ingen husbonde, men er underlagt fra landsdommer Jørgen Seefeld til nogen, som menes at skulle være i Norge.

 

(Se adelsslægten Seeberg herunder til venstre)

 

Både i 1680 og 1688 var ejeren Ove Juul (til Wiffersholm). Fra før 1680 var Niels Mikkelsen blevet afløst af 3 fæster, nemlig Moust Christensen, Mikkel og Jens Laursen, mens gården i 1688 var delt mellem hele 4 fæstere, Mourits Christensen, Mikkel Laursen, Niels Christensen og Jens Laursen.

 

Til gården dyrkedes der årligt 148 tønder land, hvis bonitet var således: at gårdens hartkorn blev sat til 10 tønder 5 skæpper 2 fjerdingkar.

 

I 1725, da Fragdrupgaard stadig hørte under Villestrup, var dennes hartkorn delt mellem fire selvstændige fæstere, Lars Jensen, Mads Hansen, Mikkel Nielsen og Anders Nielsen, hvoraf førstnævnte havde overtaget faderens (Jens Laursen) fæste. Hver af de 4 havde 2 tdr. 5 skæpper 1 fjerdingkar 1½ album hartkorn i fæste.

 

Endnu i 1741 nævnes Lars Jensen og hustru blandt fæsterne af Fragdrup…..

        Karen Marie & Christen Sørensen       Christen Sørensen Slægten     Rostrup Slægten     Fræer Slægten         Rytter Slægten

        Karen Marie & Christen Sørensen        Christen Sørensen Slægten            Rostrup Slægten    Fræer Slægten          Rytter Slægten