Marianne Møller - Gorm den Gamle

Teksten på Den lille Jelling sten lyder:

· kurmr kunukr karthi kubl thusi aft thurui kunu sina tanmarkar but

eller på lidt mere nutidigt dansk:

· Gorm konge gjorde kumler disse efter Thyra kone sin Danmarks bod

Gorm omtales også på Den store Jellingsten, hvor der står:

· Haraltr kunukr bath kaurua kubl thausi aft kurm fathur sin auk aft thaurui muthur sina sa haraltr ias sar uan tanmaurk ala auk nuruiak auk tani karthi kristna

eller:

· Harald konge bød gøre kumler disse efter Gorm fader sin og efter Thyra moder sin, den Harald som sig vandt Danmark al og Norge og danerne gjorde kristne.

Ud fra disse tekster kan vi altså udlede, at Gorm den Gamle var gift med Thyra og far til Harald Blåtand. Det antages, at Gorm ved sin død blev begravet i gravkammeret i den nordlige gravhøj i Jelling, og senere blev overflyttet til en grav i kirken. Træ fra gravkammeret er dateret dendrokronologisk. Det viste sig, at det var fældet sent på året 958. Meget tyder altså på at Gorm er blevet begravet det år. Et skelet, der kan være Gorms, er fundet ved en udgravning i kirken, og en undersøgelse af det har vist, at han ved sin død var mellem 35 og 50 år gammel. Udover at være far til Harald Blåtand havde Gorm den Gamle to børn, Knud Dane-Ast, som blev dræbt under et vikingetogt, født ca. 900 og ifølge overleveringen myrdet på Harald Blåtands foranledning, og Gunhild Gormsdatter og Toke Gormsen.

Gorm den Gamle havde også tilnavnet "Løge", den dvaske, selv om han antages at have samlet sit rige ved at overvinde en række småkonger ved sydgrænsen.

Gorm den Gamle omtales af Snorri Sturluson og Adam af Bremen. Disse værker er dog skrevet mere end 100 år efter Gorms død. Derfor må oplysningerne i dem behandles med betydelig forsigtighed. Snorri Sturlason kalder ham Gorm Hardeknudsøn. Derfor antages det, at han var søn af Hardeknud. Kilde: Wikipedia

Den store Jelling sten.

Dronning Thyra overbringer Gorm den Gamle nyheden om at deres søn Knuds død. Det menes at være broderen Harald Blåtand som står bag mordet på Knud. Herunder Danmarks tredje konge: Svend Tveskæg...

32xtipoldefar Gorm den Gamle var en dansk konge, som regerede fra Jelling i midten af 900-tallet. Han har næppe været konge over hele Danmark, snarere over Jylland og Sønderjylland. Han regnes ofte for den første konge i kongerækken. Det skyldes, at han er den første konge, der nævnes i samtidige, danske kilder, nærmere betegnet de to runesten i Jelling.

En gren af slægten kan føres tilbage til Gorm den Gamle via kringlede veje og kun fordi der pludselig kommer en person, der tilhørte adelen i Danmark. I Danmark er der ca. 200 nulevende adelsslægter.

Adel er en samfundsklasse, der i Danmark nød visse privilegier og særrettigheder indtil Grundlovens indførelse i 1849 og lensafløsningen i 1919.

Den danske adel, der groft inddeles i uradel, brevadel, højadel og lavadel, består i dag af ca. 200 slægter, der enten er ubetitlede, friherrelige (= baron), lensfriherrelige (= lensbaron), grevelige og lensgrevelige. Som uradel regnes den adel, der kendes før reformationen (1536), mens brevadelen er den adel, der derefter har fået sit adelskab gennem et patent (enten embedsmænd eller militærfolk, heraf sværdadel). Som højadel regnes den gamle rigsrådsadel og den betitlede adel efter enevældens indførelse 1660. I alt har der eksisteret ca. 725 danske adelsslægter i tidernes løb. (900 svenske). Adelsslægter uddør, hvis der ikke bliver født mandlige efterkommere.

Danmarks Adels Aarbog har siden 1884 ført de forskellige adelsfamilier til protokols, samt hvor mange nulevende personer slægten har. Et kæmpe værk på flere tusinde sider og har taget over 125 år at lave. Redaktionen udsender nemlig løbende rettelsesbind, hvis der var konstateret fejl i anetavlerne. Anders Thiset og Hiort-Lorenzen stod bag de første udgaver og Louis Bobé og V.J. Teisen efterfulgte dem.

Anders Thiset var manden (sammen med Hiort-Lorenzen) som førte de mange forskellige adelsfamilier til protokols og lavede anetavler, da han udgav Dansk Adels Aarbog i 1884. Derfor kan det i dag lade sig gøre at komme så langt tilbage som til Gorm den Gamle…..

Harald Blåtand