Marianne Møller - Niels Olufsen Bager

11xTipoldeforældre

10xTipoldeforældre

Oluf Nielsen Bager (1521 – 21. september 1602) var en dansk handelsmand.

Han var bosiddende i Odense og tjente under Frederik II's regering en betydelig formue ved udførsel af stude og indførsel af kram og klæde. Under Den Nordiske Syvårskrig var han leverandør til Hæren og stod ofte i store forskud for kongen.

Da han som uadelig var udelukket fra at opkøbe jordegods, anbragte han en ikke ringe del af sin formue i købstadejendomme og smykkede Odense med en række af pragtbygninger, der i en væsentlig grad gav byen præg af storstad. Bagers bygninger var dels af bindingsværk, dels af grundmur, prydede med snitværk, stensirater og indskrifter, alle forsynede med hans bomærke, et opadvendt anker, og i reglen i ny stil ɔ: ikke med gavlen, men med siden mod gaden. Indre pragtfuld udstyrelse svarede til den ydre. Enkelte af hans bygninger, bl.a. Oluf Bagers Mødrene Gård, har holdt sig til nutiden, dog mere eller mindre mærkede af senere tids smag.

Frederik II synes at have yndet Bager, og under et besøg af kongen skal Oluf Nielsen Bager ifølge sagnet – ligesom Anton Fugger i Augsburg 1541 ved kejserens besøg – have fyret i kaminen med kanelbark. På kongens forundringsudbrud skal Bager have svaret med at kaste endnu dyrere brændsel, kgl. gældsbreve på ilden, hvortil Frederik II skal have sagt: "Ole! Ole! se dig for, hvad Enden vil blive".

Efter Frederik II's død (1588) gik det tilbage for Bager, muligvis har han forbygget sig, han nød ikke længere nogen begunstiget særstilling, ligesom han synes at have lidt tab ved søskade. Sagnet lader en heks ødelægge syv skibe for ham på een gang. Da han døde 21. september 1602, var der af hans engang så store formue kun en ubetydelighed tilbage.

Kilde: Wikipedia

Oluf havde bevilling som købmand. Drev øksnehandel i stor stil, ydede kongen forstrækningslån under den nordiske syvårskrig og indførte fremmed klæde til krigsfolkets brug. 1580 sendtes han i kongens ærinde til Nederlandene. Han fik endogså lov til selv at slå mønt. De store rigdomme han erhvervede satte han for størstedelen i købstadejendomme i sin fødeby. Af hans mange bindingsværkshuse er de fleste forsvundne, af stenhusene er et par bevaret, det var pragtbygninger for deres tid, med sandstensprydelser og tøndehvælvede kældre, og de lå med siden, ikke gavlene, mod gaden. Til dem hører det såkaldte "Jordan" (overgade 4), opført 1582. Den gård, hvori han selv skal have boet (Overgade 11), har han næppe opført i sin helhed, i storstuen her var det at han ifølge overleveringen ved Frederik II's besøg lod fyre med kanelbark og endda for at understrege sin velstand kastede et par af de kongelig forskrivninger på ilden. Lod 1576 ophænge en motivtavle i Gråbrødre Kirke (nu flyttet til St. Hans) forestillende ham selv, hans kone og alle deres børn, både afdøde og levende.

Begravet i Gråbrødre kirke nordre sideskib.

Handelsmand Oluf Nielsen Bager (O.B.) i Odense er et af de mærkeligste eksempel på den grad af rigdom og handelsomsætning, som en driftig dansk borger kunde drive det til under Frederik II's Regering. Forholdene vare særlig gunstige: Hansestædernes gamle magt var brudt, og hollænderne, der snart skulle tilvende sig den største part af den nordiske handel, vare foreløbig stærkt lammede ved deres befrielseskamp mod Spanien. Under disse forhold bragte O.B. sin forretning op til en højde, der forekom samtiden usædvanlig og vistnok også efter nutidens målestok ville blive betegnet som meget betydelig. Hans væsentligste handel bestod i udførsel af fedestude, til opkøb af hvilke Odense lå heldig, omtrent midt i det daværende Danmark, og indførsel af kram og klæde, hvilken sidste handel antog meget store forhold under den nordiske syvårskrig, da O.B. leverede beklædnings genstande til hæren. Et bevis for den tillid, han nød hos kongen, er, at han fik en personlig ret til at slå mønt. Eksempler af O.B.s skillemønt med Odense lilje som mærke haves endnu i det kgl. Møntkabinet. under andre forhold ville O.B. sikkert have anvendt en del af sin rigdom til køb af jordegods, hvilket på en måde dannede et nødvendigt led med i hans forretning som middel til underholdning af større kvægdrifter. Men datidens lovgivning forbød uadelige at opkøbe jordegods. Han anbragte da en stor del af sin formue i købstadejendomme. Han nøjedes imidlertid ikke med at opkøbe haver, grunde og boliger, men opførte selv en mængde store og pragtfulde bygninger i ny stil. Kun få privatmænd have bidraget så meget til deres fødebys Omdannelse og forskønnelse som O.B. til Odenses. Nogle enkelt af disse bygninger have holdt sig indtil nu. Af bindingsværksbygninger er to paa Fisketorvet (moderniseret 1867), medens flere, f.eks. den gamle klub, Den Gamle Fattiggaard og Læseforeningens Gaard, er blevne nedbrudte eller ombyggede. Af hans stenbygninger er Den Gamle Amtstue og endnu så temmelig i deres oprindelige skikkelse, hvorimod Løveapoteket og O. B.s egen pragtfulde gård have undergået store forandringer. Alle vare de prydede med stensirater, snitværk og indskrifter samt mærkede med hans bomærke, et opadvendt anker, Ligesom de også i regelen var kendelige på, at de ikke som fortidens bygninger vendte gavlen, men siden mod gaden. Hans egen gård (Overgade Nr. 11) udmærkede sig ved sin rige indre udstyrelse, især storstuen, der var 150 alen i kvadrat, 7 alen høj, væggene beklædte med højt ege panel og bibelske billeder, loftet tavlet med snitværk, i hvis fordybninger hang forgyldte granatæbler. Den prægtige kamin her fra, der nu findes i , er dog næppe, som sagnet melder, fra O.B.s tid og blot senere oppudset, men efter stilen at dømme vistnok fra det år, som indskriften angiver, 1636. Ikke desto mindre er det til denne kamin, at sagnet knytter den bekendte begivenhed i O.B.s liv: at han for at hædre sin kongelige velynder og gæst, Frederik II, skal have fyret i med kanelbark. Sandfærdigheden af den hele beretning er i den nyere tid bleven dragen i tvivl, dog næppe af afgørende grunde. Thi det var bevislig skik i det 16. århundrede ved festlige lejligheder at brænde vellugtende stoffer på kaminen. Og at den bekendte rigmand i Augsburg Anton Fugger år 1541 skal have hædret Kejser Carl V på denne måde, er så langt fra at være et bevis imod, at O.B. kan have gjort noget lignende, at det for denne netop kunne have været en spore til 30-40 år efter, da historien sikkert var kendt Europa over, at hædre sin konge på lige så kostbar en vis. Det stemmer også vel med O.B.s hengivenhed for kongen og øvrige sans for det storladne, at han på Frederik II's forundringsudbrud skal have kastet endnu dyrere brændsel, nemlig nogle kongelige gældsbreve, på ilden, hvorpå kongen siges at have udbrudt: Hvad enten Frederik II har udtalt disse advarende ord eller ej, så stemme alle beretninger overens om, at det til sidst gik meget tilbage for O.B. Måske har han givet for stærkt efter for sin byggelyst, måske har han ved Frederik II's død mistet sin tidligere så begunstigede stilling, måske er med den tilintetgørelse hollændernes hæmmede handel på de nordiske farvande tagen til på ny til skade for ham, - eller mulig have alle disse forhold i forening medført den tilbagegang, der synes at kunne spores omtrent fra år 1588. Da han døde (21. Sept. 1602), var hans en gang så store formue smeltet ind til en ubetydelighed. O.B. nød i sin velmagt megen anseelse i sin fødeby, ligesom han var yndet af Frederik II. Dog drev han det ikke videre end til at blive rådmand, han blev aldrig Borgmester, ikke heller blev han adlet, skønt han nedstammede fra Adel på mødrene Side, og hans Hustru (Margrethe Clausdatter fra Bogense) var måske af adelig slægt. Hun fødte 12 børn, 7 sønner og 5 døtre, af hvilke de fleste overlevede forældrene og bosatte sig i Odense, Køge og Bergen. Alle findes de tillige med forældrene afmalede i tidens dragt på den votivtavle, som O.B. ar 1576 til tak for hidtidig fremgang lod ophænge i Graabrødre Kirke, samtidig med at han på kirkens gulv lod anbringe en familieligsten over den grav, der var bestemt til en gang at samle dem alle. Sagnet har, som naturligt er, haft meget travlt med O.B. Han siges at have ejet det halve Odense og opført alle derværende ældre grundmurede bygninger. Grunden til hans tilbagegang angives at være søskade, fremkaldt af en Heks, der skvulpede 7 æggeskaller i en spand vand, hvorved hun fik alle O.B.s 7 Skibe til på én gang at gaa under. Skønt han tidligere havde overøst sine børn med gaver, skal han som gammel kun have kunnet finde pleje hos dem ved at indbilde dem, at han i en tung kiste endnu gemte en rig kkat, der skulle tilfalde den af dem, der var bedst imod ham. Efter hans død åbnedes kisten, men den indeholdt kun flintestene samt en seddel med ordene: . - At O.B. ikke har mødt megen kærlighed som gammel, kunne mulig bekræftes ved, at ingen har gjort sig den ulejlighed at lade på hans gravsten indhugge den manglende dødsdag.

Kilder: Engelstoft, Odense Byes Hist. Vedel Simonsen, Bidrag til Odense Byes Hist. III, 72 ff. Hanck, Kong Frederik II og Oluf Bager, Odense Skoleprogram 1837. Troels Lund

12xTipoldeforældre

Margrethe Claus Halvbjørn

Se Seeberg slægten

Købmand & Rådmand

Johan Borchardsen

f. ca. 1565 i Holsten

Tyskland

† i 1618 Odense

Gift 16.9 1599

Forældre ukendte

13xtipoldeforældre

Købmand

Niels Bager

f. 1495 - 1550

Ane Markvardsdatter

f. 1500

Gift i 1520

I deres ægteskab var der 3 børn:

Oluf Nielsen Bager

Karen Nielsdatter Bager,

Gift med rådmand & købmand i Odense Christoffer Busk

Dorthe Nielsdatter Bager

Gift med Henrik Søndaug

Om Ane Markvardsdatter

Fødselsåret 1500 er et gæt ud fra giftermålet omkring 1520 og Oluf Nielsen Bager's fødsel i 1521. Ifølge Biografisk Leksikon var hun ud af adelig slægt. Hendes far må jo have heddet Markvard, hendes mor Christine. I Nørregade 29 fortæller en sandstens-tavle over døren, at denne Oluf Bagers mors gård er opført af ny 1586.

I to stokværk med høj tag rejsning og svungne gavle rejser huset sig med langsiden til gaden, over indgangsdøren sidder endnu en karnap, hvis konsoller bæres af glatte toskanske halvsøjler. Under sals vinduerne læses årstallet for opførelsen i jern-tal (ill.s.105 Trap Odense).

13xtipoldeforældre

Rådmand & købmand

Claus Eriksen

Halvbjørn

1499 - 1550

Bogense

Maren Jensdatter Bang

1510-1545

På Maren Bangs gravsten i Bogense Kirke er indhugget slægtsvåben for hendes fædrene side, Bangs liggende halvmåne med 3 stjerner ovenover, og hendes mødrene, Langes rose over Groths løve.

Maren Jensdatter Bang er datter at borgmester Jens Nielsen Bang (1465-1531) Borgmester i Asssens, kendt fra 1496 til 1515 som administrator af Assens kirke, 1511 som rådmand, og fra omkring 1514 var han borgmester, hvilken stilling han beklædte i hvert fald indtil 1526 og antageligt helt til sin død i 1531 -- PHT, 1980-1981, Red. Hans H. Worsøe, (Samfundet for genealogi og personel-historie)

Moderen var Else GROTT, født ca. 1475. Død efter 1532. Må være af den fynske købstads adelsslægt Grott. Hendes våben findes afbilledet på datteren Marens ligsten: et tværdelt skjoldskjold, i øverste felt et halvt dyr, formentlig en løve - og i nederste felt en ubestemmelig figur, idet skjoldet her er temmelig slidt. Kilde: Schönwandt

Margrethe Clausdatter

Halvbjørn

f. 1525 i Bogense

Gift i Odense i 1551

I deres ægteskab var der 12 børn:

Niels Olufsen Bager

Claus Olufsen Bager, f.1554

Borgmester i Køge

Maren Olufdatter Bager, 1558

Gift med Borgmester Sivert Hansen, Odense

Else Olufsdatter Bager, f. 1559

Gift med Hans Jørgensen Friis

Rådmand & købmand i Odense

Anna Olufsdatter Bager, f. 1561

Døde som 1-årig

Lisbeth Olufsdatter Bager, 1563

Gift med rådmand Rickert Knudsen Seeberg, f. 1561

(bror til Maren Nielsdatter Seeberg)

Jens Olufsen Bager, 1565

Døde som 17-årig

Oluf Olufsen Bager, f. 1567

Magister & storkøbmand

Erik Olufsen Bager, f. 1568

Døde som 24-årig

Anna Olufsdatter Bager, f. 1571

Gift 3. gang med Sognepræst Peder Hansen, Sandager

Hans Olufsen Bager, f. 1573

Flyttede til Bergen, Norge

Anders Olufsen Bager, 1575

Skibsmand i Bergen, Norge

Storkøbmand & Rådmand

Niels Olufsen Bager

1553- † 21.9 1602

Niels Olufsen Bager døde af pest

Rådmand og købmand i Odense. Han boede i Odense, men op- og udskibede mest sine købmandsvarer i Kerteminde, hvor han også havde bevilling som købmand. Han døde omtrent samtidig med sin far, formodentlig af pest. Selv store købmænd gjorde sig skyldig i ulovlig handel. Borgerskabet i Kerteminde sendte 1588 regeringen en klage over Odense køb-manden Niels Bager, der gjorde borgerskabet stor forprang både inden og uden byen med "indlændiske og udlændiske" og særlig med landkøb hos bønderne, af hvem han opkøbte de varer, de havde at sælge, så de ikke søgte Akseltorvet med dem, ja undertiden førte han hele stykker klæde ud på landsbyerne på Hindsholm om søndagen og udsolgte dem ved sognekirkerne i alental, hvorved han berøvede borgerne al handel.

Karen Nielsdatter

Bager

1577- † 4.10 1661

Nyborg

I deres ægteskab var der 3 børn:

Margrethe, f. 1600

Oluf Bager Borchardsen, f. 1607

Hedevig Bager Borchardsen, f. 1609

Datter at storkøbmand & rådmand i Odense Niels Olufsen Bager

Maren Knudsdatter

Seeberg

f. 22.10 1552 i Lübeck