Marianne Møller - Kaas Slægten

22xTipoldeforældre

21xTipoldeforældre

23xTipoldeforældre

24xTipoldeforældre

25xTipoldeforældre

24xTipoldeforældre

25xTipoldeforældre

Kirkens kamp imod, at man skiftede kone når man skiftede alliancer, eller når noget mere spændende dukkede op, var særdeles aktuel i Danmark, netop da Margrethe blev myrdet. Og så har det jo næppe skadet hendes sag, at hun var beslægtet med bisp Absalon, som var landets mest magtfulde mand. Næst efter kongen, naturligvis. Ifølge én kilde boede Margrethe i "Ølsyæ". Det må opfattes som Ølsemagle, lige nord for Køge. Og at Ølsemagle skulle være Margrethes hjemsted understøttes også af, at vi véd, at Vor Frue kloster i Roskilde senere ejede to gårde dér, og at en nær slægtning til Absalon ejede jord her, mens Margrethe levede.

27xTipoldeforældre

26xTipoldeforældre

Ebbe Skjalmsen Hvide var medstifter af Sorø Kloster og bygherre til Bjernede kirke, Sjællands eneste rundkirke. Over den romanske indgangsdør står på latin: "Ebbe Skjalmsen og hans hustru Ragnhild byggede her en kirke”, som senere hans søn Sune Ebbesen rejste af sten til ære for Gud, Sankta Maria og Sankt Laurentius”…….

NN Nielsdatter

Nævnes i DAA i 1888 at være datter til

Niels Tokesen Peck.

Dette er dog rettet i 1917

NN Nielsdatter Peck

f. omkring 1250

Gift med Niels Laendi i ca. 1230:

I deres ægteskab var der flg. børn:

Margrethe Nielsdatter Laendi Kaas

Elne Nielsdatter Laendi Kaas

Jens Nielsen til Od

Jens Kaas

Christian Kaas Spare, sognepræst i Hardyssel

Greve

Erwin 2.

von Gleichen:

Død 11.11 1192

Rektor ved Ohrdruf, Greve af Thüringen i 1167 (død den 11.11 1192) Gift med Adelheid von Orlamünde I deres ægteskab var der flg. børn: Lambert II. og Engelbreckt von Greichen.

von Gleichen slægten

Høvding på Rygen

Skalm Tokesen Hvide

f. 1034 i Fjenneslev

Begravet Fjennested Kirke i 1113

Hvide Slægten

til Gorm den Gamle

Anders Bøgh fortæller i “Siden Saxo” om de mishandlede hustruers helgeninde….

"I det Herrens år 1176 den 25. Oktober blev Margrethe, slægtning af ærkebisp Absalon i Lund, dræbt af sin ægtefælle, Herlog. Derpå blev hun om natten hængt op på en bjælke, så at det så ud som om, hun havde lagt hånd på sig selv. Derefter blev hun begravet på en mark, da sognepræsten forbød, at hun blev begravet på kirkegården. Men dér kom der ild fra himlen, og da hendes uskyld således blev bevist af den natlige glimten af lys, blev sagen meddelt biskop Absalon. Absalon var bisp i Roskilde, da sagen om Margrethe nåede hans ører. Han startede en undersøgelse, og fik den voldelige ægtemand, Herlog, til at tilstå drabet. Så blev Margrethes lig gravet op og båret i procession til Vor Frue kirke i Roskilde, hvor der blev rejst et stort gravmæle for hende. "Og dér udmærkede hun sig senere ved mange mirakler".

Sådan står der i en kort beretning fra omkring år 1200, om den hellige Margrethe. Sagen er også omtalt i et par middelalderlige årbøger, og i en fransk samling af opbyggelige historier fra ca. 1180. Der blev gjort forsøg på at få Margrethe kanoniseret af paven, som officiel katolsk helgen, men efter nogle indledende skridt synes sagen at være løbet ud i sandet. Det forhindrede imidlertid ikke, at hun blev dyrket ivrigt på Sjælland - især i Vor Frue kirke og kloster i Roskilde, og i et kapel ved stranden i nærheden af Ølsemagle. Dér hvor hun oprindeligt havde været begravet. For en moderne betragter kan det virke underligt, at man kunne blive hellig af at blive myrdet af sin mand.

Den kendte franske middelalderhistoriker George Duby har imidlertid en lignende historie fra Flandern. Duby opfatter sagen som et udtryk for den katolske kirkes propaganda for det livslange, monogame ægteskab. Da man ifølge kirken ikke kunne blive skilt, medmindre der var ganske specielle omstændigheder, var det vigtigt at demonstrere, at man ikke kunne slippe af med sin kone ved at slå hende ihjel, og så foregive at hun var død af sygdom, eller havde begået selvmord.

Den hellige Margrethe af Højelse er Danmarks eneste kvindelige helgen, og officielt blev hun aldrig helgenkåret af paven. Der blev dog i Roskilde forfattet en lille helgenkrønike, og i den kan man læse, at hendes mand Herlog dræbte hende 25/10 1176 (hendes helgendag), klyngede hendes lig op på en bjælke hjemme i huset i Ølsehave (Ølsie = Højelse), hvorpå han sagde, at hun havde hængt sig selv. Herlogs gård er måske den, man har fundet rester af under Højelse præstegård. Selvmordere måtte ikke begraves i indviet jord (på kirkegårde), så Margrethe blev kulet ned på åben strand. Nu skete det imidlertid, at der ved graven om natten begyndte at vise sig ild glimt. Disse tegn blev meldt til biskoppen, Margrethes fætter Absalon, som først ikke ville tro på rygterne, men da de tog til, lod han folk fra domkapitlet undersøge sagen nøjere.

Rygterne blev bekræftet, og Herlog blev forhørt. Det endte med, at han tilstod drabet og svindelen. Da drog Absalon selv ned til graven med et stort følge. Margrethe blev gravet op og renset, liget lagt på en båre, og båren blev ført til Vor Frue Kirke i Roskilde, hvor liget blev gravlagt i et stort gravmæle. Her skete der stadig mange undere, så Margrethe var hellig! Længe efter reformationen (til omkring 1850) søgte syge til Vor Frue Kirke for at få helbredelse, så folk troede på Margrethe, selv om paven ikke havde kanoniseret hende. Der blev derfor også bygget et kapel der, hvor hendes oprindelige grav lå (det har ligget uden for Ølsemagle. Der er er fundet spor af middelalderbebyggelse, og derfor er en vej på stedet kaldt Kapelvej). Dyrkelsen af Margrethe gav Vor Frue Kloster gode indtægter. En tredjedel af af ofrene i kapellet ved stranden tilfaldt nonnerne, og de fik også lov til at lave en årlig indsamling i Margrethes navn i 12 sjællandske herreder.

I Lund Domkirke havde man et relikvie, som stammede fra Margrethe (billedet her på siden). Det var en alba (en messeskjorte), som i følge beretningen skulle have været Margrethes (kaldes derfor Margrethes særk). Havde man den på, skulle det kunne gøre en fødsel lettere for en kvinde (den var for "gode kvinder udi nedkomst ganske nyttelig"). Christian I. sendte et brev til kannikkerne i Lund, hvor han bad dem om at måtte låne særken, da dronning Dorothea skulle føde i 1468 (men det vides ikke, at hun fødte nogen det år, men det viser, at kongen nærede omsorg for sin kone). Særken er i dag udstillet på Domkirkemuseet i Lund, men her kaldes den også Jomfru Marias særk. Så gammel kan den dog ikke være.

Signe Asbjørnsdatter

f. ca. 1050

I deres ægteskab var der flg. børn:

Sune Skalmsen Hvide

Asser Rig

Cecilie Skalmsdatter Hvide

Ebbe Skalmsen Hvide

Toke Skalmsen Hvide

Datter af Asbjørn Ulfsøn Sprackling, der var søn af Statsholder i Danmark Ulf jarl Thrugilsøn (født i Sverige i 993 og Estrid Svendsdatter. Sidst-nævnte var datter af Svend Tveskæg.

Ebbe

Skralmsen

Hvide

1075 - 1150

Sorø

Høvedsmand på Sjælland

Ebbe Skralmsen Hvide var gift to gange, første gang med Gyde/Gyda

(Ukendte forældre)

Regnild NN

f. 1120 Bjernede

Gift 1145

Døde i 1852 i Knardrup

Børn:

Gyde Margrethe

Ebbesdatter Hvide,

Toke Ebbesøn

Sune Ebbesen

Forældrene kendes ikke, men nogen forbinder hende med Erik Ejegods datter Regnild.

Sune

Ebbesen

1120 - ca. 1186

Knardrup i Nordsjælland

(Knardrup var i vikingetiden en større havneby)

Cæcilie

f. 1125 - og bisat i Sorø Kloster i 1170

Herlog

1140-1175

I deres ægteskab var der flg. børn:

Sune Herlogsen

Jon Sunesen Galen

Gude Herlogsdatter

NN Herlogsdatter Galen

Cecilie Galen

Peder Herlufsen

Margrethe Sunesdatter

1155 - oktober 1176

Niels Laendi Kaas

til Troldrup

f. ca. 1260 - omkr. 1314

· Nævnes 1292, var 1296 Ridder, stiftede 1300 et Alter i Ribe Domkirke, udsatte sit gods for sin Broders Fængsel, skulle 1304 med flere påligne skat i Ribe Stift, beseglede 1307 Hertug Christoffers Forlehning med Sønderhalland,

Kammermester

Niels Pedersen

Døde 12.4 1267

Kammermester (på latin camerarius) var en embedsmand, der havde ansvar for de kongelige finanser, særligt skat-kammeret. Embedet omtales i Danmark fra 1100-tallet