Marianne Møller - Galskyt slægten

Galskyt var en dansk adelsslægt, der førte en tre-tindet skrå rød mur i sølv, på hjelmen to af sølv og rødt vekselvis delte vesselhorn. Nogen forbindelse med slægterne Daa, Kaas og Reventlow med samme skjoldmærke kan ikke påvises.

20xtipoldefar Jens Nielsen af Od i Middelsom Herred nævnes i 1325. Tyge Galskyt til Søndergaard i Vester Han Herred døde i 1601 som sidste adelsmand af slægten, der dog lever endnu, men for længst i borgerlig stand efter at have tabt sine adelige rettigheder før 1660. Medlemmer af slægten ejede bl.a. Sønderskov Hovedgård, Øland, Gammelgaard, Kornumgaard, Odden (hovedgård) og Kartofte.

Jens Nielsen til Od optrådte som vidne ved Viborg Landsting i 1325 og 1333. Jens Nielsen til Od´s segl på ovennævnte dokument fra 1325 er beskrevet i Langebeks Diplomentarium. Langebek anfører, at seglet svarer til Arenfelds våben, en ørn med udfoldede vinger ("Aqvila expansis alis, instar Arenfeldiorum" ). Kilde: Langebeks Diplomentarium Danicum II, Thiset & Petersen: Danske adelige segl fra det 13. til 17. Århundrede (nr. 170).

Jens Nielsen til Od levede d. 21.02.1344, hvor han var vidne ved Viborg Landsting i en sag mellem tidl. drost Peder Vendelbo og ridder Jens Nielsen af Kaas, men var død inden 3.4.1345, hvor hans enke, børn og svigerbørn endeligt afsluttede boet efter ham. Af retsprotokollen fremgår, at Jens Nielsen af Od mindst må have ejet Od Herregård (der deltes mellem søn og svigersøn), Dalgaard (der blev overtaget af den anden søn), Østergaard, gods i Kærrestrup og 8 landsteder.

I 1197 blev von Arnevelt forlenet med et grevskab og i 1201 omtales brødrene Gerungus og Diedrich von Arnevelt som borgherrer på "Bullerburg" i et dokument, hvor vidnede for biskop Hartbert af Hildesheim. Borgen var beliggende ovenfor landsbyen Ahrenfeld på skrænten af Kantstein i det der i dag er Friedhofshügel. I 1300-tallet lå borgen øde og i 1400-tallet var den genstand for en fejde, hvor den blev fuldstændig ødelagt. Det eneste der i dag er tilbage er "Burgweg" der fører fra landsbyen Ahrenfeld mod sydøst samt ørnen i byens våben.

Af en række retsprotokoller i Danske Riges Breve fremgår, at slægten Kaas er besvogret med Galskyt på Odsgaard, Bidstrup, Dalsgaard og Ulstrup. Normalt anføres Jens Nielsen af Od som søn af Niels Lendi til Troldorp og kammermester Niels Pedersens datter.

19xtipoldefar Peder Jensen Galskyt (født 1305) blev gift omkring 1324. Død efter 1363.

Skriver sig til Od og Bidstrup. Od var hans fædrene gods, medens Bidstrup tilskrives arv fra Styggefamilien. Han boede på Od Herregaard til 1350, hvor han flyttede til Bidstrup Herregaard. Han døde efter 1363, hvor han solgte Od Hovedgaard til Christian Vendelbo. Kilde: Finn Holbæk

Peder Jensen Galskyts familie var involveret i Niels Ebbesens drab på den kullede grev Gert. I det efterfølgende opgør, hvor kong Valdemar Atterdag nok fik Danmark, men selv måtte tilbageerobre de borge og herregårde, der var besat af tilhængerne af de holstenske hertuger. På kongens bud deltog Peder Jensen Galskyt og hans bror Niels med at sikre, at den tidligere retstilstand blev genindført og herremændene fik deres gods tilbage, bl.a. ved at de, som det hedder, indførte og forsvarede korporligt, at dette skete. En særlig langstrakt sag var sagen om den tidligere drost Peder Vendelbos overtagelse af Anders Pedersen af Granlevs gods i Korup, hvor både Peder Jensen, hans far Jens Nielsen til Od og hans bror Niels Jensen til Dal var involveret som vidner. Sagen var for retten ikke mindre end 13 gange og involverede et halvt dusin breve fra Kongen.

Der er bevaret to af hans segl, der begge viser hans våben, den skrå mur med 3 tinder. Det første af disse segl er brugt på dokumenter fra 1345 og 1347, hvor han anføres som Petrus Jønsson de Bistorpe, medens teksten på seglet lyder: "S´PETR IOHANNESS´ ". Det andet af seglene er brugt på dokumenter fra 1347 og 1355, hvor han anføres som Petrus Jønesson de Ood medens teksten på seglet lyder "S´PETRI IØNS´ D BISTORPE" . Kilde: Thiset og Petersen: Danske Adelige Segl, segl nr. 336 og 358. DRB 3.rk.1.bd. 354 og 3.rk.2. bd. 26, 142, 324 og 358.

Bistrup (Bistorp, bispens torp) formodes at være en fæstning fra vikingetiden, Ilensborg. Opbygningen af den nuværende herregaard blev startet af Hvide slægten. I porten står, at den blev opført første gang af Absalons bror Styge Hvide 1220. Peder Jensen Galskyts overtagelse af Bistrup mellem 1343 og 1345 må antages at være en arv gennem hans hustru.

Galskyt-navnet videreføres af den borgerlige slægt Galschiøt, der har et våben, der minder meget om Galskyts. Det er billedhuggeren Jens Galschiøt, der er i besiddelse af våbenet og signetstempel.

15xTipoldeforældre

16xTipoldeforældre

17xTipoldeforældre

18xTipoldeforældre

19xTipoldeforældre

20xTipoldeforældre

21xTipoldeforældre

von Gleichens våbenskjold

Tegning over Tange Borg fra 1800-tallet…...

Claus Eriksen Halvbjørn

Se Von Gleichen slægten

Thomas Nielsen Galskyt

1398 - 1448

Trabjerggård Viborg

Thomas Nielsen Galskyt blev født omkring 1398 og var søn af Niels Pedersen Galskyt til Tange Borg. Han blev gift omkring 1424 i Børglum. Han må have skrevet sig til Trabjerggård, for en af hans sønner er født der.

Ridder

Oluf Thomsen Galskyt

1425-1491

Datter af Oluf Thomasen Galskyt blev født omkring 1425 på Trabjerggaard og var søn af Thomas Nielsen Galskyt. Han blev gift i Børglum omkring 1449 og var far til Anne Olufsdatter og Hans Olufsen Galskyt. Oluf Thomasen Galskyt tjente Børglum bispen Jep Friis i 1457. Han var ridder og skrev sig til Trabjerggaard. Han overlod gården til sin søn Hans Olufsen Galskyt i 1491.

Hustruen kendes ikke, men man ved at der var flg. børn:

Anne Olufsen Galskyt

Hans Olufsen Galskyt

Jens Olufsen Galskyt

Hustruen kendes ikke, men man ved at der var flg. børn:

Peter Thomsen Galskyt

Oluf Thomsen Galskyt

Bjørn Christian Galskyt

Malte Galskyt

NN Galskyt

Anne Olufsdatter

Galskyt

f. 1455 -

Gift i 1484 i Børglum

I deres ægteskab var der 3 børn:

Kongelig konfessionarius

Niels Eriksen Halvbjørn

Borgmester

Claus Eriksen Halvbjørn

Anne Eriksdatter Halvbjørn

Niels Pedersen Galskyt

1375-

Tange Borg, Viborg

Niels Pedersen Galskyt blev født omkring 1375 i Tange som søn af Peder Mortensen. Han blev gift omkring 1397 i Viborg. I 1407 omtales han som ejer af Tange Borg og udstedte skøde til Alling Kloster på sit gods i Anse samme år. I 1418 solgte han en halvgaard i Tunge til Niels Thordsen. I 1481 indstiftedes en sjælemesse for ham.

Hustruen kendes ikke, men man ved at der var flg. børn:

Thomas Nielsen Galskyt

Malte Nielsen Galskyt

Christian Nielsen Galskyt

Væbner & Ridder

Peder Mortensen Galskyt

Død efter 1410

Møldrup

Peder Mortensen Galskyt nævnes som væbner i 1406 og som ridder i 1407. I 1387 købte han det gods svigerfar havde ejet i Fræer, Gerding, Astrup og Kyttrup af sin svoger præsten Peder Ferke i et forsøg på at undgå, at kronen overtog det. Det nyttede dog ikke noget, da dronning Margrethe overtog det i sin kampagne for at få tidligere krongods tilbage, efter hun i 1401 havde fået autorisation af pave Bonifacius IX til at erhverve gods, der tidligere havde tilhørt kronen. Dronningens retter ting overtog ikke kun dette gods, men også det gods, Peder Mortensen Galskyt havde arvet fra Gunne Lange og Niels Myg Galskyt, herunder herregårdene Diernæs og Krakjær. Peder Mortensen Galskyt skriver sig til Møldrup i 1405.

Peder Mortensens segl er bevaret på dokumenter fra 1406, 1408 og 1410. I teksten omtales han som Peder Mortensen, R. Seglet viser 3 tinder som våbenet for slægten Grubbe eller en stiliseret udgave af slægtsvåbenet med de tre murtinder for slægten Galskyt.

Inge Jensdatter Ferke

f. 1355-1410

I deres ægteskab var der 3 børn:

Dyonisius Pedersen Galskyt

Inger Nielsdatter Galskyt

Niels Pedersen Galskyt

Jens Ferkes datter blev født på Strandbygaard og gift omkring 1374 i Viborg med Peder Mortensen Galskyt

Jens Ferke (f. 1330) var kongens borgherre på Søborg. Han er nævnt som væbner og høvelsmand for Søborg Slot i 1354. Han bar Ferkernes våben, nemlig 3 blå kvadrater skråt ned over et gult felt. Han blev ridder i 1407. Senere må han have skrevet sig til Strandbygaard, hvor hans datter Inge blev født.

Jens Ferke var gift med Inge Frost Lange (1332-1406) i 1354. datter af Marsken Anders Frost Lange…… Anders Frost Langes aner er bl.a. Bild og Ulfeldt - sidstnævnte blev gift med Cecilie Hvide fra Hvideslægten, hvilket igen kan føres til Gorm den Gamle….

Morten Pedersen Galskyt

f. 1329

Morten Pedersen Galskyt blev født i Bidstrup, hvor han blev gift gift omkring 1349.

skriver sig til Bidstrup og Od. af Bidstrup (Hovlbjerg H.) og Od, nævnes 1345, indførte 1347 m. FL. Jens Brandsen i Gods i Vinkel Sogn, solgte 1363 Od Hovedgaard til Hr. Christiern Vendelbo

Peder Jensen Galskyt (født 1305)

1345– 1390 til Bidstrup

Bistrup (Bistorp, bispens torp) formodes at være en fæstning fra vikingetiden, Flensborg. Opbygningen af den nuværende herregård blev startet af Hvide slægten. I porten står, at den blev opført første gang af Absalons bror Styge Hvide 1220. Peder Jensen Galskyts overtagelse af Bistrup mellem 1343 og 1345 må antages at være en arv gennem hans hustru.

Se artiklen til venstre

21xtipoldefar Niels Laendi til Troldrup nævnes 1292 og i 1296, hvor han var Ridder. Det menes han i 1296 endnu høvedsmand på Riberhus og var i det hele nærknyttet til Ribe og Omegn. Omkring 1300 sad han kong Erik Menveds råd. I 1300 stiftede han et alter i Ribe Domkirke for sig selv og sin fader Christian L udsatte sit gods for sin broders fængsel. Niels Laendi skulle 1304 med flere påligne Skat i Ribe Stift. I 1307 beseglede han et lensbrev for Hertug Christoffers på Sønderhalland & Samsø. Niels Laendi Kaas var far til senere provst Kaas i Ribe

Niels Laendi Kaas var først nævnt som gift med datteren af Niels Tokesen Peck og Christine Jensdatter i DAA i 1899, men er rettet til gift med datter af kammermester Niels Pedersen (af Hvide slægten) og Cecilies (født omkring 1250). Niels Pedersen (f. 1210 - 12.4 1267) var søn af kongelig kammermester Peder Herlufsen (født 1165 i Knardrup). Hendes farfar var den berømte Herluf, der slog sin kone ihjel, nemlig Margrethe Sunesdatter.

Læs alt om Hvide Slægten

Niels (Lændi) Kaas var søn af 22xtipoldefar Christian Jensen Laendi-Kaas (f. 1235-1310) der igen var søn af 23xtipoldeforældre Jens Laendi Kaas (f. ca. 1210) og NN Engelsbrecktdatter (f. ca. 1208) Dermed slutter Laendi Kaas slægtens aner og vi går over i NN Engelbrecktdatter, som er datter af 24xtipoldeforældre Greve Engelbreckt von Gleichen (1172-1208) og NN Ebbesdatter Hvide (f. 1189)

Se 24xtipoldeforældre Von Gleichen slægten

Om Von Gleichen slægten:

De gamle grever af Gleichen, der ikke må forveksle med den adelige og friherrelige slægt af samme navn, stammer fra Thüringen, hvor grevskabet og Borgen Gleichen var beliggende i nærheden af Mühlberg. Efter gamle beretninger har den fælles herkomst med det nuværende danske kongehus, idet de begge skulle nedstamme fra Sachsernes kække høvding Wittekind, hvis søn Walpertus, døbt med navnet Ludvig, angives at have været den første Greve af Gleichen.

Slægtens våben var en oprejst sølv-leopard i blåt felt og en halv leopard på hjelmen. I Grev Ernst Sigil fra 1257, det ældste som kendes, er Leoparden uden Krone, men alt i Grev Henriks fra år 1300 er den kronet. I Sigiller fra det 16. århundrede bærer hjelmens leopard tre strudsefjer i kronen.

På spindesiden stamme greverne af Gleichen ned fra Kong Valdemar den Store, og dette slægtskab med det danske kongehus knyttede dem fra det 13. århundredes begyndelse nøje til Danmark, hvor de synes at have vedligeholdt forbindelser, ligetil slægten i det 17. århundrede uddøde. De giftede sig ind i fremragende danske adelsætter, men de tog dog ikke i samme grad som deres frænder, Greverne af Everstein, fast ophold her i landet. Begge disse grevelige slægter, der vare meget besvogrede, og hvis våben frembyde stor lighed, sammenblandes ofte.

NN Nielsdatter

f. omkring 1250

Nævnes i DAA i 1888 at være datter til til Niels Tokesen Peck

NN Nielsdatter Peck

f. omkring 1250

Gift med Niels Laendi i ca. 1230:

I deres ægteskab var der flg. børn:

Margrethe Nielsdatter Laendi Kaas

Elne Nielsdatter Laendi Kaas

Jens Nielsen til Od

Christian Kaas Spare, sognepræst i Hardyssel

Ingerd

Den 3. april skifter 1345 skifter Ingerd efter Jens Nielsen af Od med sine sønner Peder Jensen af Od og Niels Jensen af Dal samt datteren Margrethes mand Jens Brandsen.

Jens Nielsen

til Od

Død 1345

Se artiklen til venstre

Hustruen kendes ikke. Der skulle kun være en søn:

I 1345 har Peder Jensen Galskyt og hans hustru overtaget Stygge familiens ejendom Bistrup. Da de mandlige sønner efter Peder Nielsen af Taasinge, Anders, Jakob og Peder alle vist omkommer i 1342 under opgøret efter Holstenerne og grev Gert, kan denne overtagelse forklares ved, at Peder Jensens hustru har været af Styggefamilien og arvet ejendommen.

Hustruen kendes ikke. Der skulle kun være en søn:

Peder Mortensen Galskyt

Bidstrup

Niels Laendi Kaas

til Troldrup

f. ca. 1260 - omkr. 1314