12xTipoldeforældre |
9xtipoldeforældre |
Sognepræst i Jordløse Jens Lauritsen Foul 1527 – marts 1593
kapellan i Assens i 1555 & ansat som sognepræst i Jordløse i 1660
Jens var søn af abbed i Halperstadt i Tyskland Laurits Vogel (1500-1555) Sognepræst i Halsted. Laurits døde i Kjærum, Assens. Laurits Vogels hustru kendes ikke, men Jens havde to brødre som Wiberg dog kun formoder: Peder Lauritsen Foul (1537-1615), Sognepræst i Vester Hæsinge på Fyn og Morten Fugl, som man ikke kender ret meget til ud over, at han havde en søn Rasmus Mortensen Fugl, der lod Willemoesgaard opfører i Østergade i Assens (kunstmuseum)
Forstander for et større munkekloster - i den Romersk-katolske kirke. Abbeden har i flere henseender den samme værdighed som en biskop.
|
Cathrine Jørgensdatter Sadolin f. 1540 i Viborg -2.6 1589 i Jordløse
Gift i 1561I deres ægteskab var der flg. børn:
Maren Jensdatter Foul, f. 1572
Cathrine døde den 5. marts omkring 1589 (usikker årstal) |
10xtipoldeforældre |
Biskop Jørgen Jensen Vibergius 1499 - 1559
Født i Viborg Sogn, Nørlyng Herred og død i Odense - begravet 29. september 1559 i Gråbrødre Kirke. Jørgen Jensen var den første evangeliske biskop i Danmark.
Gift første gang med Marine i 1527
Gift anden gang med Elsebe Lauritsdatter i 1547 I deres ægteskab var der flg. børn: Theodor Jørgensen Ambrosius Jørgensen Laurits Jørgensen Marine Jørgensdatter Sofie Jørgensdatter Anna Jørgensdatter (Ingen af børnene er døbt Sadoling)
Jørgen Jensen Sadolin var født i Viborg, hvorfor han undertiden skrev sig Vibergius, medens navnet Sadolinus ikke brugtes af ham selv, men synes lavet af hans søn Hans Jørgensen Sadolin med hensyn til, at familien, der stammede fra Mors, i ældre led havde båret navnet Sadelmager. Hans fader hed Jens Christensen, moderen Marine Nielsdatter. Faderen skal have været vicarius ved Viborg Domkirke og blev senere Kannik sammesteds. Efter den tids forhold kunne forældrene altså næppe have været ægteviede, hvad Jørgen Jensen Sadolins kirkelige modstander Poul Helgesen senere gjorde til sønnens brøde. |
Marine Ibsdatter Hegelund f. 1505 i Skive - d. 1545
I deres ægteskab var der flg. børn:
Hans Jørgensen Sadolin, f. 1528 Hans Jørgensen Sadolin var præst og digter i Toreby og provst i Musse. Han havde den latinske betegnelse Poeta Laureatus - hvilket betyder laurbærkranset digter, en hyldest til store anerkendte digter, der startede helt tilbage i 1300 tallet.
Jacob Jørgensen Sadolin, død 1583 (Præst i Snøde, Langeland) Poul Jørgensen Sadolin Rasmus Jørgensen Sadolin Luther Jørgensen Sadolin Jørgen Jørgensen Sadolin Christen Jørgensen Sadolin Dorthe Jørgensdatter Sadolin (Gift med sognepræst i Horne Mads Hansen) (Ingen af Jørgen Jensens børn er døbt Sadolin)
Marine var datter af sognepræst Ib Hegelund (1479-1574) og Marie Nielsdatter, Skive. Marine Ibsdatter havde en bror Thomas Ibsen, der var sognepræst i Jordløse og før ham var det Knud Nielsen, som man mener var bror til Marine Nielsdatter, Jørgen Jensen Sadolins mor
Ib Hegelunds forældre kendes ikke
Marie Nielsdatters forældre kendes ikke
|
11xtipoldeforældre |
Alterpræst i Viborg Jens Christensen (Sadolin) f. 1467 i Viborg
En alterpræst er en præst, som forretter gudstjenesten ved de mindre altre i den katolske kirke. Alterpræsterne, kaldtes også de såkaldte evige vikarer.
Jens døde i 1520, 49 år gammel og begravet i Viborg
|
Marine Nielsdatter f. 1471 i Viborg
I deres ægteskab var der en søn: Jørgen Jensen Sadolin, f. 1499
Marine Nielsendatter døde den 19. december 1559 og begravet i Gråbrødre Kirke, Odense
Marine Nielsdatters forældre kendes ikke |
Herredsfoged på Mors Christen Jensen f. 1440-1490
Herredsfogeden var siden 1300-tallet kongens repræsentant på herredstinget. Indtil enevældens indførelse i 1660-61 blev herredsfogeden beskikket af lensmanden. I begyndelsen varetog herredsfogeden som fuldmægtig for lensmanden kongens interesser på herredstinget, herunder gennemførelse af retssager; fra ca. 1400 blev han formand for tinget og dømte sammen med tingmændene. I 1500-tallet var herredsfogeden enedommer, men skulle dog ved dødsdomme dømme sammen med andre tingmænd. I samme periode blev de fleste af herredsfogedens administrative opgaver overført til ridefogeder og delefogeder, hvorefter herredsfogeden i hovedsagen kun var dommer
|
Karen NN
I deres ægteskab var der flg. børn:
Jens Christensen, f. 1467 Erik Christensen, f. 1470 Iver Christensen, f. 147x Inger Christensdatter, f. 147x Tyre Christensdatter, f. 147x |
Hendes efternavn og dermed hendes forældre kendes ikke |
Jordløse Kirke |
Hans forældre kendes ikke |
Hans Tausen (Født 1494 i Birkende ved Langeskov på Østfyn – død 1561 i Ribe) var en dansk gejstlig og reformator. ”Da reformationen var gennemført i Viborg i 1529 blev Jørgen Jensen Sadolin af Hans Tausen ordineret som præst ved Sortebrødre Kirke” Uddrag fra Wikipedia ”Titlen som kongelig kapellan var dog snarest proforma, reelt betød værnebrevet, at Hans Tausen ikke længere stod under kirkens og biskoppens jurisdiktion, men byen Viborgs. Hans Tausen og hans menighed havde til at begynde med holdt til i én af byens sognekirker, Sct. Hans Kirke, men da denne efterhånden ikke kunne rumme dem, fortælles det, at Hans Tausen måtte prædike under åben himmel, indtil menigheden brød ind i den store Gråbrødre Klosterkirke og overtog den, idet man dog til at begynde med delte brugen af kirken med franciskaner-munkene. I sin tid i Viborg giftede Hans Tausen sig med Dorothea, som måske var i familie med Tausens medkæmper Jørgen Jensen Sadolin. Giftermålet vakte stor forargelse blandt byens gejstlighed. I Viborg udgav Hans Tausen en række skrifter, der er de første danske skrifter fra reformationsrøret, bl.a. oversættelse af Luthers dåbsritual (1528) og et forsvarsskrift, Edt kort antswor (1529) for den viborgske reformation formet som et svar på den fynske biskop Jens Andersen Beldenaks advarslesbrev til borgerne i Viborg og Aalborg mod den nye kætterske lære. I Et kort svar redegør Tausen også for Viborg-prædikanternes lære (der var altså flere end bare Tausen).” |
Ole Jørgen Sadolin & (Lulu) Louise Emilie Suzette Marcussen |
Ole Jørgen Sadolin (1826-1908) var sognepræst i Valløby, siden i Reerskev. Han var søn af sognepræst i Torrild Niels Sadolin. Ole blev gift med Lulu i 1860 i Vartov Kirke, Kbh, sandsynligvis viet af Grundtvig, der var præst i Vartov Kirke. |
Sadolin Slægten
Sadolin slægten er Danmarks ældste præsteslægt, næsten 500 år, og lidt ældre hvis man regner Jørgen Jensen Sadolins far Jens Christensen Sadolin som ”kun” var alterpræst med. Når man snakker om Sadolin Slægten så er der tre forskellige grene, kaldet ”Den gamle Slægt” = Christen Jensen Sadolin (1440-1505) og frem til 7. slægtled = Sofie Jørgensdatter Sadolin, gift med sognepræst Albert Christensen, Nestelsø. ”Den ældre Slægt” starter med Christen Tommermand Sadolin (1580-1666) og frem til Sognepræst i Valløby Ole Jørgen Sadolin (1826-1908). ”Den yngre Slægt” starter med sidstnævntes børn i 8. slægtled og her finder vi stifteren af Sadolin Farver Knud Sadolin (1886-1960). Jørgen Jensen Sadolin (ca. 1499 i Viborg – 19. december 1559 i Odense) var en dansk gejstlig og reformator, far til Hans Jørgensen Sadolin. Sadolin var formentlig uægte søn af en præst i Viborg. Navnet Sadolin (latinisering af sadelmager) brugtes af faderen, men ikke af Jørgen Jensen selv, som selv kaldte sig Jørgen Jensen Vibergius efter sin fødeby, Viborg. Der vides intet om hans barndom, ungdom og studier. Da han dukkede op i Viborg i 1526 som Hans Tausens medarbejder, havde han universitetsgraden magister. Han var da allerede tilhænger at Martin Luthers tanker, hvilket tyder på, at han har studeret i Tyskland. I forbindelse med udbredelsen af de reformatoriske tanker i Viborg fik Jørgen Jensen Sadolin kong Frederik 1.´s tilladelse til at oprette en præsteskole i byen. Da reformationen var gennemført i Viborg i 1529 blev Sadolin af Hans Tausen ordineret som præst ved Sortebrødre Kirke, som blev sognekirke for byens sydlige del. Ved Herredagen i København i 1530 forsvarede han sammen med Hans Tausen med held den lutherske lære. Fra Viborg kom han til Odense formentlig i 1532 og derfra til København hvor han var prædikant ved Vor Frue Kirke. I perioden fra 1532 til 1537 udgav han flere oversættelser af centrale reformatoriske skrifter, herunder Luthers katekismus og Den augsburgske bekendelse. I 1537 blev han viet til biskop i Odense af Luthers nære medarbejder teologen Johannes Bugenhagen. Jørgen Jensen Sadolin blev således én af Danmarks første luthersk-evangeliske biskopper, udnævnt fem år tidligere end Hans Tausen. Han lagde stor energi i udarbejdelsen af den nye kirkeordning, kirkeordinansen, og i dennes gennemførelse i Fyns Stift. I forhold til den gamle tro var hans holdning fast, men samtidig præget af moderation og tolerance. Han undgik dog ikke at blive beskyldt for at være for katolsk. Han nåede at holde ligtalen for kong Christian 3. samme år som han selv døde. Jørgen Jensen Sadolin døde den 19. december 1559, 60 år gammel, begravet i Gråbrødre Kirke. Hans ligsten er i Sct. Knuds Kirke. Læs også det uddybende portræt om Jørgen Jensen Sadolin på Anker & Bidstrup Sadolinsgade i Odense er opkaldt efter ham. Se meget mere om Sadolin Slægten på |
Svinsbjerg - Nøbbet |
Hans Jørgensen Sadolin - Søn af Jørgen Jensen Sadolin blev født i Viborg, hvorfor han i den lærde verden ofte kaldtes Vibergius. Et vikariat i Frue Kirke i København, som faderen 1536 havde fået, overlod han med kongelig tilladelse året efter til sønnen «til at optugtes og holdes til skole med». Han beholdt det dog langt ud over sin Læretid (til 1576). Efter at have opholdt sig nogen tid som student i København drog han 1550, forsynet med Dr. Peder Palladius' anbefaling, til Wittenberg, hvor han ved sit gode hoved og sit elskværdige væsen i høj grad vandt Melanchthons yndest. Efter en rejse til Sydtyskland vendte han tilbage til Wittenberg, hvor han fra 1552 af udfoldede en så frugtbar virksomhed som latinsk digter, at han fik et anset navn i Humanisternes Kreds |
Hjemkommen blev han 1556 præst i det store Toreby Kald på Laaland og ægtede Marine Ulfsdatter, Datter af Præsten Niels Ulf i Nysted. 1561 blev han provst i Musse Herred. Sin litterære virksomhed fortsatte han med så stort held, at den skaffede ham kongelig diplom af 10. januar 1570 som «Poëta laureatus» med tilhørende digtervåben. 1575 bragte et sædeligt fald dog forstyrrelse i hans hidtil lykkelige tilværelse, han forførte Anne Jensdatter Baad, af Fyn som opholdt sig på Maribo Kloster.. Han måtte en tid forlade landet, og efter hjemkomsten blev han dømt fra embedet og indsat i forvaring i Sorø Kloster. Her fortsatte han dog sin syslen med digtekunsten, og 1580 blev han sat på fri fod og fik lov til at opholde sig, «hvor han kunde nære og underholde sig i Riget». Det var imidlertid vanskeligt for ham at skaffe sig passende erhverv, og hans følgende liv er vistnok derfor som oftest ført under trange kår hos slægt og venner. Endnu var hans lyre dog ikke forstummet. Han besang 1596 Christian IV's kroning, og 1598 omtales det, at «Digteren» Sadolin var Kansler Chr. Friis' husfælle («domesticus»). Han må være død et par år derefter; i alt fald omtales det 1602, at han da allerede en tid lang havde været død. Hans Jørgensen Sadolin var ældste søn af Jørgen Jensen Sadolins første hustru Marine Ibsdatter Hegelund. Han blev gift med Marine Ulfsdatter (datter at sognepræst Niels Ulf, Nysted). Man har kun kendskab til en søn Theophilius Hansen Sadolin. |
Theophilus Hansen Sadolin, født 1557 på Flintinge Præstegård , Aastrup sogn (søn af Hans Jørgensen Sadolin) død 18. marts 1612 i Stade, Bremen, Tyskland. Cand.theol. og Sognepræst til Horbelev og Aastrup. "Hans adelige våben fandtes på den nu nedtagne altertavle i Aastrup kirke. Hans tvende hustruers navne er ifølge ligstenen: Anna Kristensdatter død 1 april 1592, 27 år gammel, og Anna Stefansdatter. Han vides med vished at have haft 3 sønner: Hans Sadolin, sognepræst i Horbelev, Jørgen Sadolin, mag., Sognepræst i Stokkemarke. Povl Sadolin døde som disipel i Roskilde Skole af pest 24 sept. 1603, og var der allerede 1600." Kilde: Den falsterske gejstligheds personalhistorie, udgivet 1851. Han blev gift 1593 med Anna Steffensdatter, hun blev født 1573 i Horbelev sogn, Falsters Sønder herred, Maribo amt (datter af Hans Steffensen…. |
Hans Theophilisen Sadolin, født 1595 - 1597 i Moseby, Horbelev sogn, Maribo amt, død 9 maj 1674 - 1679. Cand.theol. og Sognepræst til Horbelev og Aastrup. 1655 - 1674 Provst i Sønder-herred på Falster. "Hr. Hans Sadolin er født 1597 i Maarsby. Faderen var Hr. Teofil Hansen Sadolin, Sognepræst for Aastrup menighed, moderen Anna Steffansdatter - 1619, altsaa 22 aar gammel, blev han kaldet til sognepræst i Horbelev, aflagde 9 december sin ed for Biskobben i Hillerslev kirke i Fyn, hvor han da rimeligvis med det samme er ordineret. - 24 juni 1655 blev han af sine herredsbrødre valgt til Provst i Sønder-herred, og døde som Jubellærer efter en embedstid af 54 1/2 aar den 9 maj 1674. Han ægtede formandens [Bjarne: dvs. den tidligere ansatte i embedet] enke Margrete Jakobsdatter, der ogsaa overlevede ham og døde 10 marts 1678. Med hende havde han 4 børn: Jacob Hansen Sadolin, faderens eftermand Elisabet Sadolin blev gidt med Kaptajn, siden Oberstløjtnant Müller, der, da han ægtede hende, boede paa Møen, men siden flyttede til Holsten. En fru Barnosskn nævnes som deres datter. Povl Hansen Sadolin, død gift. Ræraae s. 17-18, hvor væsentlige bidrag findes til Familien Sadolins genealogi, sætter 1595 som hans fødselsaar, men ifølge ligstenen i Horbelev maa det være 1597. Dens indskrift er denne:
|
Røde Links 1-5 generation |
Røde Links 1-5 generation |
Røde Links 1-5 generation |
Blå Links 6. generation |
Grønne Links 7. generation |
EDMUND JØRGENSEN |
Lilla Links 8-10. Generation |
Claus H. Knudsen |
Grønne Links 7. generation |
Blå Links 6. generation |