Tekstboks:

              Bønderne 1660 - 1740                  Bønderne 1740 - 1788                  Bønderne 1788 - 1850                  Oversigt

Stavnsbåndsløsningen 1788

Da man havde nået det økonomiske loft i slutningen af 1700-tallet, begyndte man så endelig at frigøre fæstebonden. Det forhadte og undertrykkende stavnsbånd slap bønderne af med i 1788. Da underskrev statsrådet den vigtigste landbrugsreform i landets historie. Fra da af blev bønderne frie borgere, der kunne rejse hvorhen de ville uden godsejerens tilladelse og uden den urimelige og ubetalelige pris. Bag stavnsbåndets ophævelse stod godsejerbrødrene Ludvig og Christian Ditlev Reventlow, jurist Christian Colbjørnsen og godsejer Anders Peter Bernstorff. Det var disse hovedpersoner der fik det igennem rent politisk, med kronprins Frederiks (d. 6.) store velvilje i ryggen.

Stavnsbånds løsningen var, som det også nævnes i en kilde i Torbens Hansgårds afhandling Landboreformerne i Danmark, det der holdt det gamle landbosamfund i system. Det var umuligt for en fæstebonde eller husmand at bryde op med stavnsbåndet, da dette ville blive straffet hårdt, og godsejeren så ingen grund til at stoppe det, da det var en af hans største indtjeningskilder, magtautoriteter og garanti for billig arbejdskraft.

Denne af bønderne forhadte ordning låste hele strukturen sammen og gjorde det urokkeligt. Som V. Falbe Hansen nævner det i en skriftlig kilde, [14] skulle der kongelig indblanden til at røre ved denne ubrydelige knude. Så det var et vendepunkt da stavnsbåndet ophørte i 1788. Landbruget trådte ind i en ny blomstrende æra, der også var startskuddet til den kæde af reformer der kom i årene efter.

De første stænderforsamlinger 1835–36

I de første stænderforsamlinger (forsamling bestående af adel, gejstlighed, borger og bondestand) 183536 blev kravet om afløsning af hoveriet rejst fra bondeside, og i 1838 opfordrede kongen i overensstemmelse med stænderforsamlingerne til en frivillig afvikling og dette skete også i et betydeligt omfang. I 1835 var omtrent halvdelen af alle fæstegodser hoverifrie, og udviklingen fortsatte i de følgende år og styrkedes i 1850 ved en lov, der gav jordejeren eller en tredjedel af de hoveri gørende fæstere ret til at kræve hoveriet afløst mod en pengeydelse.

I 1840'erne skete også en omfattende afvikling af det offentlige hoveri. Fæstebønderne kunne nu igangsætte deres egne gårde, og gjorde dette med iver, da de nu var frie og kunne styre deres egne foretagender. Desuden oprettedes den kongelige kreditkasse, der hermed gav samtlige fæstebønder muligheden for selveje. Et positivt afkast af dette var nye former for afgrøder og nyudviklede landbrugsredskaber, der effektiviserede yderligere.[18]

Formålet med reformerne fra regeringens side var at skabe et mere effektivt landbrug der kunne give nogle bedre produkter og efterkomme den store efterspørgsel. Dette ville give prisstigninger og gavne statskassen. Fysiokratismen og liberalismen fik i reformperioden vist sit værd og landbruget blomstrede op og befolkningstallet steg. Regeringens og fysiokratismens fortalere havde fået indfriet deres hensigt og det egentlige formål blev opfyldt i høj grad. Landbruget blev nu til en selvstyrende instans, der ikke behøvede statslig indblanden. Nu var det markedskræfterne der holdt systemet i gang i stedet for det tidligere stavnsbånd og hoveri. I modsætning til den engelske model, [19] kom de danske landbrugsreformer nedefra og blev indført i bredden, dvs. hos de fæstebønder der i fremtiden skulle sikre den danske økonomi. Det var fæstebønderne der havde startet reformerne med deres utilfredshed over levevilkårene. Senere havde kronprins Frederik (d. 6), Bernstorff samt Reventlow og Colbjørnsen fra landbokommissionen, taget opgaven i deres hænder og ført den ud i samfundet.

I 1801 ved vi at 20 procent af  befolkningen boede i byerne. Landbefolkningen fordelte sig som det kan ses her til højre.......

              Bønderne 1660 - 1740                      Bønderne 1740 - 1788             Bønderne 1788 - 1850

Perioden 1788 - 1850Vilkårene for bønderne

  Oversigt   

   Kontakt   

Stand

Anslået antal

Aristokratiet

4.000

Gårdmandsstanden

260.000

Husmænd med lidt jord

143.000

Husmænd uden jord

77.000

Daglejere og inderster

57.000

Tyende

123.000

Fiskere

9.000

Fattiglemmer

19.000

Omvandrende proletariat

 ??

Oversigt

Ludvigshøj

Slægten

1-10 generation

slægtstræ

Sidste

Nyt

Røde Links

1-5 generation

Solgården

1764-1988

Oluf Nielsen

Hovmand

Rasmus

Hovmand Knudsen

Bodil

Olesdatter

Jens Frederik

Knudsen

Michel

Nielsen

Maren

Michelsdatter

Røde Links

1-5 generation

Agerspris

1735-1998

Inger

Hansen

Erichsen

Slægtens anetræ

Lars

Erichsen

Else

Larsdatter

Birthe Sofie

Mortensdatter

Skafte

Slægten

Hans

Rasmussen Møller

Ladegårds

Slægtens anetræ

Røde Links

1-5 generation

Rasmus Nielsen

Ploug

Peder

Hansen

Karen Emilie

Rasmussen

Albrechtsen

Slægten

Blå Links

6. generation

Hans

Knudsen

Hans Knudsens

Aner

Margrethe Hansen

Margrethe Hansens aner

Sofus

Knudsen

Ottense

Pedersen

Grønne Links

7. generation

Jens Otto

Knudsen

Kytte

Frederiksen

Asta

Knudsen

Edmund

Jørgensen

Ingemann

Knudsen

Knud Aage

Knudsen

Lise

Hansen

Lilla Links

8-10. Generation

Fætre &

Kusiner

Lars H.

Knudsen

Marianne

Møller

Claus H. Knudsen

Per H.

Knudsen

Kim H.

Knudsen

Sorte Links

Diverse

Gårde

Huse

Gravstene

Kirker

Fæstebonden

Byggestil &

udstykning

Ludvigshøj

Slægten

Lindevang

Slægten