Ludvigshøj - Godtfredsen

4xTipoldeforældre

Lindelse Kirke

Egelykke på Langeland

Egelykke har, som de andre små adelsgårde på Langeland, en historie, der går tilbage til slutningen af middelalderen. Gården nævnes første gang i 1426 og ligger i Bøstrup Sogn, Langelands Nørre Herred, Svendborg Amt, Tranekær Kommune. Hovedbygningen er opført i 1845-1846 og tilbygget i 1890.

Fra 1805-1808 var N.S.F. Grundtvig ansat som huslærer på godset Egelykke på Langeland. Her blev Grundtvig ulykkeligt forelsket i husets smukke frue, Constance Leth.

Steensgaard er nævnt i 1442 som Kroghager og i 1526 blev gården kaldt for Kraagager Gaard.

I 1613 kom gården til at hedde Steensgaard, dannet af slægtsnavnet Steensen.

Hovedgård (sædegård) på Langeland 24 km NØ for Rudkøbing. Gården kom 1577 i slægten Steensens eje og flyttedes derefter 600 m mod nord. Steensgaard er siden gået ubrudt i arv (fra 1813 i slægten Steensen-Leth). Hovedbygningen med tårn i øst er opført ca. 1580-85, men forhøjet og ombygget 1836-37 i nygotisk stil ved G.F. Hetsch. Samtidig blev voldgravene delvis tilkastet.

Henrich Steensens forældre

Landsdommer Vincents Steensen og Anna Holck

(datter af Ditlev Holch & Margrethe Krabe, til Højgaard, Ringsted Herred)

5xTipoldeforældre

6xTipoldeforældre

Snøde, Langeland

Tullebølle kirke omkring 1200. Tegning: Anton Christoffersen.

Tullebølle kirke er, som de fleste danske landsbykirker, bygget i Valdemartiden, omkring 1200, hvor byggestilen var romansk (Rundbuestilen), og det almindelige byggemateriale granit.

Oprindelig var Tullebølle kirke en ganske enkel bygning, bestående af det nuværende skib og kor med bjælkelofter. Den var ikke så høj som nu, hvad man kan se på ydermurene, hvor murværket af kløvede kampesten kun går op i 3/4; højde. Mod øst havde koret sandsynligvis en halvrund tilbygning, en såkaldt “apsis”, hvilket enkelte rundede granitkvadre i den ellers flade østmur tyder på.

Lindelse er en by på Langeland med 335 indbyggere (2011), beliggende 9 km syd for Rudkøbing. Byen hører til Langeland Kommune og er beliggende i Region Syddanmark. Byen ligger i Lindelse Sogn, og Lindelse Kirke findes i byen.

Snøde er en landsby på Langeland med 343 indbyggere (2011). Snøde er beliggende i Snøde Sogn på den nordlige del af øen 25 kilometer nord for Rudkøbing og 42 kilometer fra Svendborg. Landsbyen tilhører Langeland Kommune og er beliggende i Region Syddanmark. Snøde Kirke ligger i landsbyen.

Karl 10. Gustav Konge af Sverige 1654-1660, som krigene mellem Danmark og Sverige fra 1657-1660 er opkaldt efter. Han var meget tæt på at erobre Danmark, men han døde af lungebetændelse den 13. februar 1660…...

Feltmarskal Ernst Albrecht von Eberstein(1605-76) var en tysk officer, der deltog i Trediveårskrigen og i 1657 gik i dansk tjeneste. Det var i høj grad hans fortjeneste, at det lykkedes at nedkæmpe den svenske hær ved Nyborg og generobre Fyn og Langeland

(Kilde: Gengivet efter H.C. Bjerg og O.L.

Frantzen: Danmark i krig, 2005, s.138)

Steensgaard

Constance Leth - Grundtvigs store ungdomsforelskelse….

Grundtvigs nej til Constance Leth og kærligheden og ja til Odin, Norden og Kristus. Kaj Munk fortæller med skuespillet Egelykke, at det er så yndigt at skilles ad, når nationens lykke står på spil. Kaj Munk har en god historie at fortælle i Egelykke, en fortælling om kærlig-hedens skibbrud, om dårskab og livsvisdom, om noget så forældet som et kald...

Skelstrupgård, som Fre-derich Christian Godtfredsen købte i 1800, ligger tæt på Maribo...

Svenskekrigen på Langeland 1657-60

Langeland var især hårdt ramt af Svenskekrigene, og mange måtte forlade deres gårde og huse. Mange gårde lå øde hen i mange år frem i tiden.

Årene 1658-59 og 61 var misvækst år, hvilket gjorde situa-tionen endnu mere fortvivlet, så de jordegne gårde var billigt til salg efter krigen: Fra 20 til 80 sletdaler for en gård med ager, eng og skov.

Mange måtte gå og tigge, og mange døde af sult og sygdom på grund af utilstræk-kelig og usund føde. I et sogn døde 117 mod normalt 8-12 og i et andet sogn fødtes 9 og døde 90 i 1660. En præst skrev i 1660: "Anno 1660 døde der nogle 100 af mine sognefolk af hunger. Ved min salighed! de hente mask hos mig og bagede kager af og åd".

I 1675 var der stadig stor mangel på alt og endnu var Langeland ikke kommet sig over krigen…….

Læs meget mere på

Fyns Historie

Feltmarskal Hans Schack (1609-76) var officer under Christian 4. Efter udenlandsk tjeneste trådte han i 1658 atter i dansk tjeneste og skabte sig et navn som en af Danmarks store felt-herrer ved sin indsats under stormen på København 11. februar 1659 og slaget ved Nyborg 14. november samme år.

Han erhvervede 1661 det nuværende Schacken-borg (der blev overdraget Prins Joachim 1978).

Overgangen over de tilfrosne bælter i vinteren 1658…..

Nedergaard Gods

Hovedbygningen til Lollesgaard

Krige mellem

Danmark og Sverige:

• Unionskrigene 1433-1523

• Den Nordiske Syvårskrig 1563-1570

• Kalmar Krigen 1611-1613

• Torstensson Krigen 1643-1645

• Karl Gustav krigene 1657-1660

• Skånske Krig 1675-1679

• Store Nordiske Krig 1700-1720

"Karl Gustav-Krigene" var to krige mellem Danmark-Norge og Sverige i perioden 1657-1660. De udgjorde den 5. og 6. krig i de 12 krige der kaldes Svenskekrigene.

I oktober 1659 indtog svenskerne Frederiksodde (Fredericia) efter et slag, hvor over 1000 danske soldater faldt, og rigs marsk Anders Bille blev taget til fange dødeligt såret. Det blev isvinter, og bælterne frøs til, så de svenske tropper kunne gå over bælterne; først til Fyn, som de nåede 30. januar 1658. Via Tåsinge, Langeland, Lolland og Falster nåede svenskerne Sjælland, og allerede den 15. februar stod de 20 km fra København. Den danske ledelse var lammet af panik, og Frederik 3. indgik den ydmygende fredsaftale i Roskilde.

Krigene endte med at Danmark afgav landskaberne Skåne, Halland og Blekinge til Sverige, og Norge afgav Bohuslen til Sverige. Bornholm og de norske landskaber Trøndelag, Romsdal og Nordmøre som også blev overdraget til Sverige ved den første fredsslutning i 1658 (Freden i Roskilde), kom tilbage til henholdsvis Danmark og Norge ved den anden fredsslutning i 1660 (Freden i København). Kilde: Wikipedia

Sejerlund er kun en mindre gård, men den er særlig bemærkelsesværdig ved, at den i 125 år har været ejet af den ældgamle slægt Godtfredsen, der siden 1701 har været selvejere på denne egn. Stamfaderen for denne linje af slægten er Niels Godtfredsen i Humble, der blev ”ihjelskudt af fjenderne” i Svenske-krigen i 1659.

(læs mere om krigen 1657-1660 længere nede på siden)

Niels Godtfredsens (f. 1719) hustru Zindel Pedersdatter (f. 1730) er barnebarn til Niels Iversen til Guldborg Gård og dennes hustru Augusta Magrethe - datter af den tapre kaptajn Wardinghausen, der udmærkede sig i Svenskekrigen og nævnes nu med hædersnavnet Langelands Gøngehøvding. Til den ældste linje af slægten Godtfredsen hørte sognepræst Godtfred Hansen, hvis datter blev stammoder til adelsslægten Steensen-Leth fra Steensgaard og på mødrenes side stammer slægten Friderichsen, der oprettede sukkerfabrikkerne på Lolland.

Brødrene J.(Johan) D. (Ditlev) og Christian Erhard Frederiksen stiftede sukkerfabrikken i 1871. Deres far var godsejer og justitsråd Johan Ditlev Frederichsen (1791-1861), Nøbbøllegård og farfar var gårdejer i Tullebølle, Frederich Christian Godtfredsen (1759-1805), der i 1800 købte Skelstrupgård. Det er ikke lykkedes at finde linket til vores Niels Godtfredsen…...

I herreds-tingbogen for 7.4.1714 har Illebølles bymænd afgivet en række forklaringer, om at Kierud Iversen, broderen Niels Iversen og svogeren Niels Broch, når de kom sammen, stødte i hornet og pantede så de bymænd, der ikke kom. Bøderne omsatte de i brændevin. Ser man nærmere efter i tingbogen får man det indtryk, at de var rige myndige mænd, der holdt strengt på markfreden og deres rettigheder, både her og overfor lensgreverne, når disse ville herske over de jordegne bønder, som de hørte til.

Kilde: Harald Kier:

Stamtavle over familierne Wardinghausen og Lollesgaard.

Herunder ses skifteprotokol for Tranekær Amt, hvor føromtalte sognepræst Godtfred Hansens datter blev stammoder for Steensen-Leth.

No 8 I-205b 17.12.1709 5.8.1709

Henrich Steensen til Stensgaard på Langeland

Enke Mette Gotfredsdatter

Fælles børn

Løjtnant Hans Gotfred Steensen 21 år - Gift med Anne Sofie Kaas - Hans Gotfred Steensen bliver senere oberstløjtnant og overtager Steensgaard

Jochum Erich Steensøn 14 år

Christian Friederich Steensøn 7 år

Lisbeth Steensen

Gift med kaptajn Christopher Radeleff residerende på Egelykke

Jomfru Margrethe Steeensen 19 år

Lavværge Niels Vang sognepræst i Tranekær og Tullebølle

Værge og kurator Henrich Steensens bror oberstløjtnant Erich Steensen i Køge

Der nævnes HS forældres skifte 9.8.1661 og HS mormor Margrethe Krabe

Om Henrich Steensen til Steensgaard og Egelykke:

I 1655 var H.S. page hos prins Christian, 1665 kammerpage, 1669 hofjunker. Rejste til Holland, England og Frankrig, hvor han blev ansat ved Kongens Livregiment - afskediget i 1670, rejste til Italien og derfra gennem Tyskland og hjem. I 1671 kornet ved Roskilde tjenesten, 1673 Løjtnant ved Hestgarden, fik 1673 af Kongen af Naade 100 rigsdaler. Endnu i 1674 hof junker, 1672-75 Løjtnant i 1. nat. Rytter Regiment. Henrich Steensen deltog i 1675 i Felttoget i Pommern. Steensen tog i 1677 afsked fra militsen på grund af svaghed.

Gårdmand

Niels Nielsen

Født i Tullebølle

Død den 23. juni 1707 i Snøde

Forældre er Niels NN & NN

Kan godt være den omtalte Godtfredsen, som blev dræbt i Svenskekrigen. Niels Nielsen havde en broder Godtfred Nielsen i Stengade, Tullebølle ifølge Langeland Gods skifteprotokol den 22.6 1683. Denne Godtfred var gift med Dorthe Mortensdatter og havde 2 sønner…..