Tekstboks: Jais Hovmand Hansen

Kære Jais

 

Så kom den store dag for dig og ikke mindst for din far. Jeg ved,  hvor meget det betyder for dig,  at din mor og jeg kan holde din konfirmation sammen, og i den forbindelse vil jeg gerne takke din mor mange gange.

 

Nu plejer konfirmationen at være  tid til de store ord om fremtiden,  og at der  nu venter dig store og små udfordringer i livet. Men jeg er ikke i tvivl om,  at dem skal du nok klare, hvis du tager udfordringerne op, som du hele tiden har taget. Jeg er imponeret over den ihærdighed du har,  når du vil lære noget. Som da du ville lære at springe op på spisebordet  med samlede ben, da du var 10-11 år gammel. Du blev ved og ved og pludselig lykkedes det. Først var det fodbolden, der optog meget af din tid og siden rulleskøjterne. Også der havde du talent og jeg kan huske at en af lederne sagde,  at du ville komme på landsholdet og kunne blive professionel,  hvis du fortsatte sådan. Nu var jeg ikke særlig begejstret for at se dig løbe,  for det så meget farligt ud, og du lavede de mest halsbrækkende stunts,  så det gav et sug i maven. Men uheldigvis for dig, så lukkede de den hal,  som  I løb i om vinteren. 

 

Derfor måtte du finde på noget andet. Og bolden kom tilbage på dit værelse. Så ville du lære at jonglere og det havde du talent for. Du havde ikke tænkt på at gå til fodbold, men pludselig var der nogle at kammeraterne, der lokkede dig med ud i Velo og det blev lykken for dig. I starten syntes du ikke det var særligt sjovt at spille kamp - men inden du havde set dig om og havde vænnet dig til det - er det blevet næsten hele dit liv. Lige før fodbolden var der en lille periode hvor du sjippede og på bare et par weekender over hos din mor, så kunne du noget som ikke mange kunne gøre efter.

 

Før du blev født, havde jeg næsten opgivet at blive far, men da du kom til verden vidste jeg at du var noget specielt for mig. Da du var 9 dage gammel kunne vi ikke få liv i dig og jeg kørte dig til lægevagten i Nakskov med dig i en frygt, jeg stadig kan mærke. Havde jeg ikke vidst, at jeg ville gå igennem ild og vand for dig, så vidste jeg det nu. I lange tider kunne hverken din mor eller jeg sove ordentlig i frygt,  men tiden gik og du blev større. Du var den nemmeste baby og lille dreng man kunne tænke sig. Du var altid glad og var sjældent syg som helt lille.

 

Da du skulle starte i skovbørnehaven hos Ragna, så fandt vi ud at du har temperament og jeg vidste at du havde arvet noget fra din mor

- og mig. Du skreg,  så jeg aldrig havde hørt noget lignede, hver eneste dag i mindst 14 dage, men pludselig var det sjovt for dig at gå i børnehave. Så kom det smertelige for dig at din mor og jeg gik fra hinanden og vi flyttede ned til din farmor i Birket. Du startede i Birket Børnehus og  et nyt kapitel i dit unge liv i nye omgivelser, men du tilpassede dig helt fantastisk og ikke mindst efter at farmor flyttede lige overfor skolen i Birketlunden. Når jeg arbejdede sent, så var farmor der altid og du elskede at være hos hende. Du var ikke ret gammel før du overnattede hos farmor første gang og det glæder mig,  at I stadig ikke kan undvære hinanden. Det beviser denne linje på facebook fredag den 22. april 2011: ”Så skal jeg ned til dejlige farmor”. Jeg kan ikke takke farmor nok for alt det,  hun gjorde for dig og mig dengang (og stadig gør - Du er en ener,  mor - Tak - Den bedste mor & farmor i verden). Birket blev skiftet ud med Nakskov og igen var du god til at tilpasse dig de nye omgivelser. Du startede på Møllenmarksskolen og du fik nye kammerater.

 

Venner er vigtigt i dit liv og derfor skal du også vælge dem med omhu og det mener jeg du har gjort. Nu lyder det måske lidt voksent, men man kan altid finde de dårlige kammerater, og  det er meget sværere,  at finde nogen, som giver det rigtige modspil. Heldigvis behøver man ikke sætte tal på, hvor mange venner man har.

Dine søskende Daniel og Maria  er et helt kapitel for sig selv og de skal også have et, for de har været helt enestående overfor dig. Der er ingen tvivl om hvor meget du savner dem, og modsat, for det har kunne mærkes når du skulle hjem til din mor, hvis de ikke var der. Jeg syntes det var helt fantastisk, når de kom til Nakskov og var sammen med dig. I hyggede jer gevaldigt og du ser op til dem. Det kan du roligt gøre, for de er begge et par søskende som alle ville ønske sig. Måske er det malplaceret at sige tak til dine søskende, men ikke desto mindre syntes jeg at de har været så søde, at de fortjener det…..

 

Du har hjertet på rette sted og du er ikke bange for at vise at du er glad for nogen og tør sige det. Det kan måske give dig nogle skuffelser, men omvendt så vil du helt sikkert vinde flere hjerter. end du vil tabe.

 

Da vi mistede Bente, var det første gang,  at  du viste dit sande jeg  overfor andre end lige mor & far, søskende og bedsteforældre og det gjorde mig fantastisk stolt og meget bevæget, da jeg så den tegning, som du lavede og som skulle i graven. Den fortalte hvad du indeholder. Nu er vi,  og ikke mindst jeg kommet videre, men du skal have en kæmpe tak for den måde du har taget imod Lisbeth. Man kan ikke elske på kommando, men man skal respektere sine medmennesker og det gør du.

 

Nu har vi to været ”alene” i mange år, men du skal vide at din mor og jeg faktisk er enige om det meste -  og at vi kun vil det dig det bedste…. Jeg syntes det  går det godt hjemme i vores lille lejlighed,  selvom jeg skal sige det  30-40 gange,  inden du  tager opvasken….

De sidste par år  har jeg  arbejdet meget om aftenen og engang imellem har jeg dårlig samvittighed,  men du klager aldrig og er blevet en selvstændig person i den positive forstand.

I skolen går det OK, Jeg er ikke i tvivl om, at du ville ligge helt i top, hvis du lagde lidt mere energi i det.  Jeg kan godt forstå at det ikke er sådan. Jeg havde det på samme måde - først sport og siden skole,  men jeg håber, at du indser det noget tidligere end jeg, for så tror jeg at du kan drive det vidt.

 

Til sidst syntes jeg lige du skal have disse to ordsprog som jeg altid har sat højt med på din vej:

”Den ene tjeneste er den anden værd” & ”Man skal behandle andre, som man selv vil behandles”.

Jeg tror ikke du vil blive rigere eller fatigere i penge ved at leve efter dem, til gengæld tror jeg du bliver rigere på venner…..

 

Så kære Jais - Du er min stolthed, min dreng, min et og alt, som fylder mit liv med glæde. Jeg kan kun ønske dig held og lykke i fremtiden og du skal vide, at du altid kan komme til mig, hvis der er noget der plager dig. Jeg elsker dig.

 

Kærlig hilsen

Din far

Tekstboks:

f. 11.2 1997

     Nakskov - Agerspris

Konfirmation 1

Konfirmation 2

Konfirmation 3

Jais - Billeder

Jais Hovmand Hansen

Per Hovmand Knudsen

Konfirmation 1

Konfirmation 2

Konfirmation 3

Jais - Billeder

Jais Hovmand Hansen

Per Hovmand Knudsen

Oversigt

Ludvigshøj

Slægten

1-10 generation

slægtstræ

Sidste

Nyt

Røde Links

1-5 generation

Solgården

1764-1988

Oluf Nielsen

Hovmand

Rasmus

Hovmand Knudsen

Bodil

Olesdatter

Jens Frederik

Knudsen

Michel

Nielsen

Maren

Michelsdatter

Røde Links

1-5 generation

Agerspris

1735-1998

Inger

Hansen

Erichsen

Slægtens anetræ

Lars

Erichsen

Else

Larsdatter

Birthe Sofie

Mortensdatter

Skafte

Slægten

Hans

Rasmussen Møller

Ladegårds

Slægtens anetræ

Røde Links

1-5 generation

Rasmus Nielsen

Ploug

Peder

Hansen

Karen Emilie

Rasmussen

Albrechtsen

Slægten

Blå Links

6. generation

Hans

Knudsen

Hans Knudsens

Aner

Margrethe Hansen

Margrethe Hansens aner

Sofus

Knudsen

Ottense

Pedersen

Grønne Links

7. generation

Jens Otto

Knudsen

Kytte

Frederiksen

Asta

Knudsen

Edmund

Jørgensen

Ingemann

Knudsen

Knud Aage

Knudsen

Lise

Hansen

Lilla Links

8-10. Generation

Fætre &

Kusiner

Lars H.

Knudsen

Marianne

Møller

Claus H. Knudsen

Per H.

Knudsen

Kim H.

Knudsen

Sorte Links

Diverse

Gårde

Huse

Gravstene

Kirker

Fæstebonden

Byggestil &

udstykning

Ludvigshøj

Slægten

Lindevang

Slægten