Tekstboks: Bente Vickmann1955Det skete i29.3Det skete den

Mindeord over Bente Vickmann, Nakskov         

 

Bente Vickmann er her ikke mere.  Et aktivt og flittigt menneske måtte til sidst give op for den frygtelige sygdom, som kræft er. Bente, der lige akkurat nåede at blive 54 år, tænkte altid på andre end sig selv.

 

Bente var datter af Ulla Frid Olsson og afdøde snedkermester Bent Vickmann Madsen. Mens hun gik i skole startede hun med at være bud for sin far og da hun kom ud af skolen havde hun en række jobs i forskellige forretninger, bl.a. som  butiksslagter og ekspedient, men i midten af firserne fandt hun sit ståsted arbejdsmæssigt. Hun blev ansat på Møllecenteret i Nakskov og siden tog hun uddannelsen som social og sundhedshjælper. De sidste 9 år på Skolebakken i Nakskov.

 

Bente var en engageret medarbejder, der interesserede sig for fagforeningsarbejde og på Skolebakken var hun sikkerhedsrepræsentant - et job som hun gik 100 procent op i. Psykisk arbejdsmiljø hører under sikkerhedsrepræsentanten og det er en del af arbejdet, at hjælpe og støtte kollegaerne, når de havde det dårligt. Jeg ved ikke hvor mange formiddage, vel og mærke når hun havde fri, der gik med at tale i telefon med nogle der havde det dårligt og selvom hun havde andet for, smed hun det hele og brugte den tid som var nødvendigt. Bente elskede sit arbejde og sine kollegaer.   Hun mødte punktlig på jobbet, også selvom hun måske var lidt sløj. Bente  kunne ikke svigte sine kollegaer - for så skulle de andre jo bare løbe endnu stærkere.   Bente var også på et tidspunkt vagtplanlægger og selvom hun var nød til at flytte nogle kollegaers tider, tog hun næsten altid kontakt til dem og tilbød dem noget andet i stedet - mange gange næsten bedre end det første. Bente behandlede alle lige og hendes retfærdigheds sans var fantastisk. Det var også Bente,  der huskede de andres fødselsdage eller hvis nogen var syge. Så skulle der købes en gave - også her brugte Bente masser af fritid.

 

Bente var optimistisk og så altid det positive, selvom det så sort ud. Selv da sygdommen havde fået fat i hende,  bevarede hun troen. ”Vi skal lige have lavet det og det - og når jeg bliver rask skal vi det og det”,  kunne man hører hende sige.

 

Livet er blevet meget fattigere uden min skat, og skal jeg være ærlig, så har jeg svært ved at se frem til dagen i morgen. Men så må jeg trøste mig med, at vi havde nogle dejlige år og at hun er kommet op til sin elskede far og ikke mindst Freja, som hun gav et dejligt liv, efter en kummerlig tilværelse som hvalp.

 

Bente efterlader sig tre voksne sønner, som hun elskede overalt på jorden - hun var altid klar til at støtte og hjælpe dem godt på vej og de var altid i hendes tanker.

 

Min elskede skat - du kæmpede mod sygdommen, men måtte til sidst give op. Du fik fred, men du fik de engle med, som du havde fået af dine nærmeste og i særdeleshed dine elskede Lucas & Toby. Englene skulle passe på dig og de var med på dine sidste rejser mellem sygehusene - og det trøster……..

 

Ære være dit minde

 

Kærlig hilsen

Per

Bente Vickmanns begravelse den 2.4 2009

                                                                              (Præstens tale ved begravelsen - 2.4 2009)

 

Man taler tit om hvor  uretfærdigt,  det er,  når nogen dør tidligt, og på den måde bliver det tit en floskel, men i dit tilfælde er det bare så uretfærdigt. Du tænkte på alle andre end dig selv, altid var du klar til at hjælpe og støtte andre,   når de manglede noget eller var ked af det.

 

Selvom vi ikke fik særligt mange år sammen, vil de minder vi har sammen,  aldrig kunne slettes fra min harddisk. Jeg troede ikke særlig meget på kærligheden, da jeg mødte dig, men du fik mig hurtigt overbevist mig om,  at den eksisterede.  Du var et livstykke, der altid var i godt humør og mange ting kunne gøre dig glad. Det første der blev tændt om morgenen var din radio og god musik betød rigtig meget for dig. Du var til al slags musik og elskede det uanset om det var Four Jacks eller Metalica. En god fest i ny og næ, kunne virkelig få dig op af stolen. Så skulle der danses og hygges. Var det en speciel begivenhed var det altid dig der sagde ” vi bør da have en sang med”. Og det skulle være en der passede. Og hold da op, hvor havde vi det skægt, når vi skulle finde på…...

 

Du gav virkelig snor til alle,  som du holdt af. Du vidste at det ikke kunne nytte noget at holde på nogen, heller ikke mig. Mit foreningsarbejde støttede du helt fantastisk op om,  og jeg vidste altid jeg kunne komme til dig, hvis noget ikke gik som jeg håbede. Motionsløbet havde jeg opgivet, men du blev ved og ved med at presse mig til at arrangere endnu et, men da det blev en succes var du næsten mere glad end jeg. Du var meget  grædefærdig, da du i år måtte melde afbud, da din sygdom begyndte. Også omkring mit arbejde støttede du mig 100 % i, også da jeg fik problemer. ”Du har haft en blodprop og jeg er ligeglad med hvad det koster. Det kostede, men aldrig så meget som en gang,  lod du mærke,  at der ikke var så mange penge. Du var fantastisk til at få det hele til at slå til, og der var altid overskud til lidt her og der til din elskede drenge. De var altid i dine tanker og  jeg mener ikke det er forkert at sige at de har haft den bedste mor ethvert barn kunne få. 

 

Når nogen gjorde noget godt for dig, glemte du det aldrig. Man kunne være sikker på,  at  man fik noget til gengæld. Desværre kom du aldrig til at betale den rejse til Paris, som du havde lovet Karin, for den enestående og kærlige omsorg hun gav dig, da du blev syg. Men det har Karin nok tilgivet dig. Kære Karin - Jeg og familien kan ikke takke dig nok, for uden dig havde Bentes sidste tid  været endnu være.

 

Du var altid i gang og det var ikke så lidt du kunne nå på en dag. Du var dygtig til meget, om det så var symaskine eller boremaskine du skulle bruge, så gik du bare i gang som havde du aldrig bestilt andet. Og så til sovs og kartoflerne. Jeg glemmer aldrig da jeg kom i dit hjem  

 

 

 

 

 

for første gang, aldrig har jeg set så mange kilo kartofler blive ”kørt ned”. Men jeg fandt hurtigt ud af at din sovs var enestående.

 

Livet er blevet meget fattigere uden dig, og skal jeg være ærlig, så har jeg svært ved at se frem til dagen i morgen. Men så må jeg trøste mig med,  at du er kommet op til din elskede far og ikke mindst Freja, som du gav et dejligt liv, efter en kummerlig tilværelse som hvalp.

 

Min elskede skat - du kæmpede mod sygdommen, men måtte til sidst give op. Du fik fred, men du fik englene med dig - og det trøster……

 

Ære være dit minde

 

Kærlig hilsen

 

Per

 

 

Tekstboks: Ugens buketter 								                   

Folketidende april 2009

I forbindelse med min elskede skat Bente Vickmanns død, vil jeg gerne sige tusind tak og ugens/månedens/årets buket til Nakskov Sygehus og afdeling 170, som har været helt enestående. I de knapt 3 måneder Bente lå på afdelingen har personalet gjort alt for at Bente skulle have det godt. Bente havde nærmest en lejlighed på sygehuset og jeg mærkede aldrig at de var irriteret over at jeg kom på alle tider af døgnet. Bente havde det frygtelig svært,  når hun skulle til andre sygehuse og indrømmet,  så havde hun også nogle slemme oplevelser på regionens andre sygehuse. Sjældent har jeg oplevet noget så forfærdeligt og umenneskeligt. Som da hun skulle til scanning,  blev hun bare sat på en stol, selvom hun var sengeliggende - og hun fik mere og mere ondt. De sagde bare endnu engang - ”kun 5 minutter til. Det blev til mange 5 minutter. Eller da hun skulle have lavet en lever biopsi og efterfølgende skulle ligge ned i mindst 3 timer, blev hun blot 20 minutter efter kørt til røgten og der skulle hun op og stå og selvom hun sagde at hun ikke måtte, ville de ikke høre, med det resultat at hun i flere dage havde så ondt at tårerne trillede ned at sine kinder. Kan de store sygehuse ikke gøre det bedre end det, så har vores samfund spillet fallit. Så der var ikke noget at sige til at Bente glædede sig til at komme hjem til afdelingen i vores trygge lille sygehus i Nakskov. Tak til Sandie, Pia, Annette, Britt og de andre fantastiske plejere på afdeling 170.

Til slut vil jeg give en kæmpe buket til Karin Secher, Bentes trofaste og livslange veninde, der har udvist en fantastisk hjælp og støtte i denne svære tid. Det du har gjort for Bente kan ikke beskrives i ord. Du hjalp Bente op i himlen og gjorde Bente tryg helt til det sidste. Du vidste at jeg ikke kunne være ved Bentes side alle døgnets timer, og så var du der straks. Det er en trøst at det var i dine arme at Bente sov ind i. Her er Tak kun et fattigt ord….

Per H. Knudsen
Maribovej 80

29.3 1955 - 30.3 2009

     Maribovej 80 - Nakskov

Oversigt

Ludvigshøj

Slægten

1-10 generation

slægtstræ

Sidste

Nyt

Røde Links

1-5 generation

Solgården

1764-1988

Oluf Nielsen

Hovmand

Rasmus

Hovmand Knudsen

Bodil

Olesdatter

Jens Frederik

Knudsen

Michel

Nielsen

Maren

Michelsdatter

Røde Links

1-5 generation

Agerspris

1735-1998

Inger

Hansen

Erichsen

Slægtens anetræ

Lars

Erichsen

Else

Larsdatter

Birthe Sofie

Mortensdatter

Skafte

Slægten

Hans

Rasmussen Møller

Ladegårds

Slægtens anetræ

Røde Links

1-5 generation

Rasmus Nielsen

Ploug

Peder

Hansen

Karen Emilie

Rasmussen

Albrechtsen

Slægten

Blå Links

6. generation

Hans

Knudsen

Hans Knudsens

Aner

Margrethe Hansen

Margrethe Hansens aner

Sofus

Knudsen

Ottense

Pedersen

Grønne Links

7. generation

Jens Otto

Knudsen

Kytte

Frederiksen

Asta

Knudsen

Edmund

Jørgensen