Tekstboks: Hans Christopher Wardinghausen

Snaphane var i 1600-tallet betegnelse for en bestemt "hurtig" type flintlås på de bøsser, som de danske frihedskæmpere benyttede i deres partisankrig. Når man gør en bøsse klar til at fyre, spænder man "hanen".

Langelands Gyngehøvding er opkaldt efter Svend Poulsen Gønge (1610 – 1679) var en dansk fri skyttekaptajn, der i omkring 1645 fik tilnavnet Gøngehøvdingen, som leder af snaphanerne i de dansk-svenske krige i 1600-tallet. Hans tilknytning til Gønge herred er siden blevet draget i tvivl.

Langelands

Wardinghausens hustru Maria Dorthea Nissen var datter af Ridefoged på Tranekær og senere tolder og borgmester i Rudkøbing Thomas Nissen…...

Kampen Kirke i Rendsburg, hvor H.C. Wardinghausens far og farfar angiveligt skulle have været præst

Østergaard ligger i Illebølle i Lindelse Sogn. I dag bliver gården drevet som et hestepensionat…..

Wardinghausen var først løjtnant i  Hans Adolph Buchwalds Rytterkompagni (Billede: Buchwalds våbenskjold) og siden blev han Kaptajn Løjtnant i den berømte oberst  Jochim Körbers kompagni…….

Langelands Gyngehøvding

Lindelse Kirke

H.C. Wardinghausens ældste søn Thomas Wardinghausen (1666 - 1707) blev i 1696 ansat som assistent ved Det Kgl.  Dansk- Vestindisk- Guinesiske Kompagni. Han efterlod sig ingen børn, og mandslinjen overlevede kun med den yngste søn Nicolaj, der døde formentlig i Rusland, efterlod sig en søn, der blev købmand i København…….

Fort Christiansborg

Fort Christiansborg

Tekstboks:

H. C. C. Wardinghausen var skolemester på Constantinsborg ved Århus

Augusta Margrethe Wardinghausen er datter af  7xtipoldefar Hans Christopher Wardinghausen født 19. juni 1635 i Rendsburg, Tyskland. Han døde 6. februar 1695 i Rudkøbing i en alder af 59 år. Hans Christopher blev kaldt Langelands Gøngehøvding. H. C. Wardinghausens liv er blevet beskrevet i flere forskellige bøger. Der findes oplysninger om ham i Pastor Lutkens bog "Langelands Historie". I 1913 skrev Harald Kier bogen om Wardinghausen og hans slægt og i 1946 udgav en efterkommer skolelærer Carlin Klæsøe et lille hæfte om ham og hans efterkommere. Herudover findes der et skriv på 32 sider af en ukendt skribent, som bl.a. bygger på førnævnte kilder. Der findes således en masse oplysninger om ham, og det vil blive for langt at beskrive alle detaljer her.  Nedenstående oplysninger er derfor kun et kort "resume" af disse oplysninger.

Tilnavnet Langelands Gøngehøvding har han fået for sine bedrifter under svenskekrigene i 1657-60, men mere om det senere. Navnet Wardinghausen ses stavet på flere forskellige måder i de forskellige kilder. Af disse kan nævnes: WordinghausenWordinghusenWordhausen og Wordinchhausen. Hans blev født den 19. juni 1635 i Rendsburg i Slesvig-Holsten ved Kielerkanalen og Eideren. Det menes, at faderen var Johann Wardinghausen (1603-1675), som var præst ved Kampen Kirke.  Johann´s far Joachim Wardinghausen (ca 1550-1627) var også præst ved denne kirke.

Hans Christopher Wardinghausen gik officersvejen. I 1658 var han Løjtnant i Hans Adolph Buchwalds Rytterkompagni, som lå på Samsø med et kompagni bestående af 34 ryttere og 17 uberedne mænd. Senere samme år blev han Kaptajnløjtnant i Oberst Joachim Kørbers Regiment og kom med dette til Langeland og Lolland, hvor han frem til 1660 var med i mange kampe og rostes som den tapreste og mest forvovne af de unge officerer. Det var navnlig som snaphanefører for mindre afdelinger, at han fik lov til at optræde selvstændigt og udviste stor dygtighed og dristighed, og som gjorde, at han i folkemunde kom til at hedde "Langelands Gøngehøvding". Den 9. november 1658 lå en svensk ritmester i kvarter i Vemmenæs på Tåsinge med 40 heste. Wardinghausen blev sendt derover fra Langeland med 20 soldater og nogle bønder. Det lykkedes ham at overrumple dem, så de så godt som alle enten overgav sig eller blev hugget ned. Kun Ritmesteren og en kvartermester slap bort. Da svenskerne endelig fik indtaget Langeland den 21. marts 1659, slap Wardinghausen bort ved at flygte til Lolland. Her var han også kompagnichef og roses for tapperhed og dygtighed ved flere forskellige kampe. Senere under krigen skulle han være blevet alvorligt såret og sad i ca. et år i svensk fangenskab. Den 1. august 1660 befandt han sig i Vejle, hvor han kvitterede for 24 tdr. malt. Det nævnes her, at han bære våben med en kirke lignende bygning som skjoldmærke og en fjerbusk på Hjælmen. Dette skjoldmærke forestiller formentlig Kampen Kirke.

H. C. Wardinghausen bliver formentlig i 1665 gift med Maria Dorthea Nissen, som var datter af Thomas Nissen og som under krigen var ridefoged ved Tranekær. Thomas Nissen blev siden tolder og borgmester i Rudkøbing.  De får i alt 10 børn sammen. Omkring 1664 købte Wardinghausen flere langelandske bøndergårde og den 26. september 1666 boede han med hustruen på gården Guldborg i Illebølle, Lindelse sogn. I slutningen af 1660'erne overtager han svigerfaderens job som tolder i Rudkøbing. Her var han i 1670'erne part i flere retssager. I foråret 1683 bliver Hans Christopher Wardinghausen inspektør på Tranekær Gods. Han fører i årene fra 7. juni  1683 til 1. maj 1687 grevskabets ældste bevarede skifteprotokol som "Inspektør over Grevskabet Langeland". Han omtales som en god mand, som forstrakte de forarmede bønder med en del penge, som han aldrig fik tilbage. Han fratrådte som inspektør i 1687. Ifølge matriklen i 1688 ejede Wardinghausen mindst 6 langelandske bøndergårde med et samlet hartkorn på ca. 25 Tdr. Herudover havde han en gård og et hus i Rudkøbing, samt den del jordlodder uden for byen. Der findes mange oplysninger om Wardinghausens besiddelser, men det vil blive for langt at gøre rede for her. Hans Christopher Wardinghausen døde den 6. februar 1695. Boets midler 2.466 rigsdaler blev delt mellem hustruen og børnene, og da de jo var mange til at dele, blev der ikke meget til hver.

Hustruen Maria Dorthea Nissen er født i oktober 1642 i Neumünster og døde i Maj 1712 i Rudkøbing.  Gøngehøvdingen er søn af Johannes Wardinghausen, født 5. april  1603 i Rendsborg, Tyskland. Han døde 9. December  1675 i en alder af 72 år.  Johannes var gift med Ukendt og de havde sammen 4 børn. Johannes Wardinghausen er søn af Joacim Wardinghausen født 1550 og han døde i 1627 i Kampen, Rendsborg i en alder af 77 år.  Joacim var gift med Ukendt og havde 3 børn. Derudover var han præst i Kampen kirke, som nu er nedrevet. Rendsborg ligger 30 km vest for Kiel. Gøngehøvdingen Hans Christopher og Maria fik ti børn:

1. Thomas Wardinghausen (1666 - 1707) Blev i 1696 ansat som Assistent ved Det Kgl. octr. Dansk- Vestindisk- Guinesiske Kompagni og udgik i Nov sammen år med skibet Christianus Qvitus til Fortet Christiansborg i Guina, hvor han senere døde. Han efterlod ingen børn.

2. Hans Christoffer Wardinghausen (1667 - 1708) Hans blev medejer af Polleholm, som han senere solgte og ved hans død kunne hans gæld ikke dækkes. Han efterlod sig en søn uden for ægteskab, der døde som ung.

3. Christian Henrich Wardinghausen Født 1671 og blev senere Skibsredder, men led store tab under de Svenske kapringer i 1710, hvor han mistede et skib ved Møn med fødevarer for over 3000 rd., og et skib i Nordsøen med en ladning af en værdi af 1500 rigsdaler. Han efterlod sig en søn,  skolemester H. C. C. Wardinghausen, Constantinsborg, og senere præst i Søften & Folby gift med Dorthe Blichfeldt. Han fik ingen børn, men Dorthe var først gift med præst Niels Hjersing med hvem hun havde 5 børn. Hun er moder til Nille Hjersing, der var gift Hans Rosenqvist Nissen (oldebarn af borgmester Thomas Nissen)….

4. Dorthea Cathrine Wardinghausen, født 1673. Hendes mand var præst i Simmerbølle. Han døde fattig og hun fragik arv og gæld efter ham. De havde 13 børn, som de efter de tiders urimelige skattelove måtte betale familieskat for. Da manden dør, får hun kun en ringe pension af efterfølgeren Peder Pedersen, der var gift med hendes datter og som sad i lige så ringe kår. Datteren dør tidligt og efterlader sig flere små børn. I 1720 boede Dorthea som fattig Præsteenke i Rudkøbing.

5. Elisabeth Marie Wardinghausen, født 1675 og gift med Peder Hansen, der var lærer og Hører ved Latinskolen. De fik ingen børn. I 1704 køber de en gård i Simmerbølle af Kaptajn Wardinghausens Enke, altså hans svigermor Maria Dorthea Nissen. Efter mandens død bliver Elisabeth boende på gården i en årrække. Hun flyttede derefter til Rudkøbing, hvor hun vedblev at være Enke. I 1726 kalder hun sig en fattig Enke i slet stand. 

6. Charlotte Amalie Wardinghausen, født 1678 og var kun 24 år, da hun blev enke første gang. Ved skiftet efter Hans Steffensen var boets overskud på 97 rbd., der deles mellem enken og børnene. Hun bliver gift igen med enkemand og birkedommer Erich Erichsen fra Hou. De får ingen børn sammen. I 1726 boede hun som fattig enke i Rudkøbing. Hun fortalte dengang, at hendes mand var meget rig, da han var birkedommer, indtil han blev fuldmægtig hos salig Grev Friderich v. Ahlefeldt. Der lod han bygge nogle ski, hvortil han udlagde af egne midler, hvorfor Greven gav ham to steder på Hou - afgiftsfri på livstid. Charlotte havde ventet at greven ville give hende det ene sted på livstid, men han bortbyttede disse steder med Nygård og man fratog hende alt gods og formue.

7. Augusta Margrethe Wardinghausen (1680 - 1743) blev gift med Niels Iversen, der var bestyrer af Østergård, hvorfra slægten Klæsøe nedstammer. N. Iversen udstykker Guldborg i Illebølle og solgte hovedparcellen til sin broder Kierud Iversen, men Niels beholdt dog den store, jordegne gård og var en velhavende mand. Augusta dør i 1743 og efterlader sig 10 børn. 

8. Friderich Wardinghausen (1681 - 1709) var først handelsmand i Rudkøbing, hvor han ejede en gård, men flyttede derefter til Bergen i Norge, hvor han døde. I hans dødsbo var der en del fine klæder, sølvknapper mm.. Gården i Rudkøbing og hans løsører blev solgt ved en aktion for 407 rbd., men hans gæld var på 351 rbd.. Overskuddet blev skænket til hans moder til hjælp til hendes alderdom. Friderich efterlod sig ingen børn.

9. Sophie Gertrud Wardinghausen (1686 - 1759) blev gift med Hans Lauritsen Schibbygger, der var skibsbygger i sin ungdom og blev en velhavende mand. Efter vielsen købte han Polleholm af sin hustrus slægtninge og boede der til sin død i 1758. Sophie døde i 1759.

10. Nicolaj Wardinghausen, født 1689. Nicolaj opholdte sig en tid i Rudkøbing, men er formodentligt død i Rusland. I krigen mod Sverige 1709 -20 tjente han kongen som søkaptajn-løjtnant og gik derefter i moskovitisk tjeneste. Han efterlod sig en søn, der var købmand i København og fra ham nedstammer slægten Wardinghausen. Den eneste gren af Wardinghausens efterslægt, der har bevaret stamfaderens navn og slægtsnavn.

Bedsteforældre

Kirstine Sørensens

slægt

 

Oldeforældre

Christen & Karen Marie

Portræt

 

Tipoldeforældre

Christen Sørensen

Slægten

 

Tipoldeforældre

Søren Christensen, f. 1831

Portræt

 

3xtipoldeforældre

Søren Sørensen

Rostrup Slægten

 

3xtipoldeforældre

Jens Sørensen Foldager

Fræer Slægten

 

5xtipoldeforældre

Jens Sørensen Rytter

Rytter Slægten

 

6xtipoldeforældre

Jens Laursen

Fragdrup Slægten

 

6xtipoldeforældre

Jens Christensen Lassen

Lassen Slægten

Tekstboks:

 

 

Proprietær Niels Iversens var bestyrer af Østergård, en lille herregård fra 1584, som blev kaldt Kiisgaard. Navnet Østergård er fra 1598. Bjerge Herred, Munkebo Kommune. Han overtog senere sin fars gård Guldborg i Illebølle

Forside

Slægts-

oversigt

Adresse &

Telefonliste

Bedste &

oldeforældre

Kirstine

Sørensen

Christen

Sørensen

Karen Marie

Sørensen

Bedste &

oldeforældre

Hans Valdemar

Hansen

Hans Peter

Hansen

Karen Jørgine

Frederiksen

Forældre

Karen Ingeborg

Hansen

Richard

Svejdal

Annalise

Hansen

Knud Aage

Knudsen

Hans Christen

Hansen

Grethe Christiansen

Fætre &

kusiner

Tage Hansen

Lone Hansen

Niels Hansen

Carsten Hansen

Lars H.  Knudsen

Claus H. Knudsen

Per H.  Knudsen

Kim H. Knudsen

Anni Svejdal

Jens Svejdal

Slægts-

oversigt

Forside

Agerspris