Ludvigshøj - Christen Sørensen Thestrup

En rigtig røverhistorie fra det mørke Jylland.....

Christen Sørensen var forfatter og havde skrevet flere tidsskrifter Han var født i 1685 på Testrupgård. Hans mor Mette Christensdatters (29.6 1657-26.12 1739) slægt havde haft selvejergården i flere generationer. Faderen hed Søren Christensen var blevet gift med Mette i 1683. De fik to sønner Søren Sørensen & Christen Sørensen. Sådan kunne man følge slægten med skiftevis Christen og Søren i mange generationer.

Christen Sørensen Testrup (1685-1761) var nok en af egnens mest spændende personligheder for sin tid. Det han nok er mest kendt for i Himmerland, er hans virke som herredsfoged for Rinds-Gislum Herred og ikke mindst hans Rinds Herreds Krønike. I skriftet beskriver han Rinds og Gislum herreder - deres sogne, herregårde og kirker

Christen Sørensen Testrup flakkede rundt i nogle år, både som sømand og studehandler og var fra 1730 herredsfoged i Rinds Herred. Han overtog faderens ryttergård i 1716 og i 1730`erne var han i stand til at købe herregården Restrup i Hvam Sogn og i 1740 drog han til aktion og ville købe godset Viffertholm sammen med sin karl Jens. Selvom Christen, der var en belæst og kundskabsrig, ja endog latinkyndig mand og havde den høje stilling som herredsfoged, gik han altid klædt og talte som bønderne på egnen. Da han ville byde på godset blev han til grin og ingen regnede med at sådan en simpel bonde var i stand til at købe sådan et gods. Han kaldte derfor på Jens, der kom med et rødt skrin og så betalte han godset kontant… Hans far Søren Christensen døde i julen 1715 og hans moder Mette Christensdatter boede på hans enkesæde i ryttergården til sin død i 1735. Mette blev 83 1/2 år.

Christen Sørensen er uddannet juridisk som skriverdreng hos landstingsskriveren i Viborg. Han fik udgivet to bøger: "Relation om Tingene og Tingslederne", Samt "Danmarks og Norges Krigsarmatur". Christen havde en stor viden om samtiden. I Krøniken om Rindsherred han bl.a. også kortlagt samtlige herredsfogeder siden Rinds Herred blev grundlagt. Christen Sørensen Testrup var gift med Maren Nielsdatter og fik to sønner: Søren og Christen.....

Andre slægtsforskere i Aalestrup og omegn har forsket i Christens slægt og ad mange snørklet veje har man fundet frem til det første led: Se Christen Sørensen Slægten

Jep Outsen Røver, født i St. Torup i Ulbjerg Sogn. Christen Sørensen Testrup er syvende generation efter Jep Røver.

I Torup i Ulbjerg sogn levede der i 1479 en mand ved navn Jep Røver, der efter nogle hændelser at dømme må have tilhørt frimands- eller væbnerstanden. Hans søn Niels Jepsen nævnes her i 1524 og 1537. Denne efterlod sig igen sønnerne Anders Nielsen og Jep Nielsen, der hver besad en stor selvejergård i St. Torup. Og på den første opnoterede regnskabsdag den 14. oktober 1575 finder man da også disse to brødre som kirkeværger for Ulbjerg kirke. I årene herefter nævnes Jep Nielsen alene som kirkeværge, dog (5. marts) 1588 sammen med Anders Skriver i Ulstrup, og den 22. december 1590 sammen med Jens Eriksen i Tolstrup, men fra den 16. februar 1592 sammen med Gunde Jepsen, utvivlsomt en søn, idet denne også bor i St. Torup. Men sidstnævnte år bliver Jep Nielsen fritaget for hvervet og i stedet for ham indsættes sønnen Niels Jepsen. Han nævnes den 17.marts 1598 som kirkeværge sammen med Gunde Jepsen. Men under regnskabsår 1604 står der at, Niels Jepsens arvinger gør rede for de af ham oppebårne penge på kirkens vegne, saa han er velsagtens død sidstnævnte år.

Jep Outsen Røver/Ræv, født ca. 1410 - 1500. Meget tyder på, at den "sagnomspundne", men reelt eksisterende "Jep Røver eller Ræv" og "Jep Outzen" er en og samme person. 1500 i St. Torup, Ulbjerg Sogn.

Se også 4xtipoldeforældre: Simested Slægten

Kilder:

Aalestrup Lokal Arkiv og Skinnerup Slægtsforskning

Simested Kirke

Testrup slægten ligger begravet i Testrup Kirke. Fire af dem er henholdsvis Søren Christensen og hustru Mette Christensdatter, deres søn Herredsfoged Christen Sørensen Thestrup og hans hustru Maren Lynderup Nielsdatter….. Gravstenene er næsten ulæseligt…..

Se mere på http://www.dk-gravsten

Ulbjerg Kirke ved Viborg

Lille Restrup sidst i 1800-tallet

Lille Restrup set fra Simested Å

Christen Sørensen var Herredsfoged i Rinds Herred

En herredsfoged var indtil 1919 navn på den embedsmand, der var dommer og øvrighed (politimester) i et herred.

Om herredet i oldtiden har haft en fast forstander, vides ikke, men sandsynligheden taler i høj grad derfor. Denne forstander har da svaret til gotalandenes herredshøvdinger og har ligesom disse været herredsmændenes anfører og formand for herredstinget. Når embedet ikke forekommer i historisk tid, er det rimeligvis, fordi det er forsvundet samtidig med, at herrederne som militærdistrikter en gang i vikingetiden afløstes af skipæn, og vi har da lov til i skipæn-forstanderne, de såkaldte styrismænd, at se de gammel herredsforstanderes afløsere. Herredsforstanderne var ikke kongelige, men folkelige embedsmænd, hvis embeder måske ofte nedarvedes i bestemte slægter, men også kongen havde tidligt sin repræsentant i herredet, der oprindelig kaldtes bryde, siden 13. århundrede ombudsmand.

Wiffertsholm

Rinds Herreds Krønike

Gammel Wiffertsholm blev samlet af Axel Tønnesen Viffert, hvis slægt tidligt kom til Himmerland. Selv var han stærkt knyttet til Skåne, hvor han ejede herregårdene Skotterup, Mollerup og Axelvold. Under 1. Skånske Krig var han lensmand på Landskrona og blev ritmester ved Den Skånske Fane, men efter krigen vendte han altså tilbage til Himmerland og oprettede Vifferts-holm i 1576. Han havde ingen sønner og datteren Margrethe arvede herregården. I hendes andet ægteskab med Jørgen Urne var der sønnen Axel, der arvede hende, men overlod Viffertsholm til sin søster Anne, gift med Enevold Seefeld, hvis slægt havde gården til 1740.

Den følgende ejer, herredsfoged Christen Thestrup, opførte en nu nedrevet bindingsværks hoved-bygning, mens sønnen opførte avlsgården. Efter 3 generationer Thestrup overtoges gården af slægten Svanholm. I deres ejer periode deltes herregården i Gammel og Ny Wiffertsholm, der i 1890'erne igen samledes, da kammerherre Jens Kraft Jacob Sophus Dinesen købte dem. Herregården er i privateje og er ikke åben for publikum. Det er dog muligt at se herregården fra vejen. Opført 1914-15 Arkitekt Jens Ingwersen Areal 777 ha.