Tekstboks: Annette Ingemann Knudsen

Annette Ingemann Knudsen                  Ingemann & Else Knudsen                8. Generation: Fætre & Kusiner       

Annette Ingemann Knudsen er den ældste af Ingemann Knudsen & Else Jensens tre børn og født den 12. februar 1952. Annette går ud af Løsning Skole (2. real) i 1968. Derefter startede hun på Horsens Statsskole, hvor hun blev student i 1971. I det kommende år arbejdede Annette på fabrik og siden to hun et højskoleophold. I 1973 flyttede Annette til Århus, hvor hun startede på Århus Sociale Højskole.

 

I 1976 bliver Annette uddannet som socialrådgiver. Annette har arbejdet som socialrådgiver fra 1976 - 1980 i Århus Kommune, derefter på Samsø fra 1980 til 1989 og siden 1990 har Annette været tilknyttet Midtdjurs Kommune. Siden 1975 har Annette boet sammen med

 

Mogens Lyng, (søn af Emma & Edmund Jørgensen fra Silkeborg) er født den  og uddannet journalist fra Århus Journalisthøjskole i 1975. Mogens har arbejdet som journalist på Århus Stiftstidende fra 1975 til 1990 på avisens lokal redaktioner i Hammel, Samsø (Samsø Posten) og Ebeltoft. Siden 1990 har Mogens været på Dagbladet Djursland. Mogens & Annette på i Grenå. De har en datter

 

Ikki Christine Ingemann Lyng Knudsen, født den 17. marts 1972. Ikki er uddannet skolelære på Århus Seminarium i. Derefter kom hun på Brøruphus Efterskole. Siden er Ikki uddannet koordinator og arbejder med musikfestival i Midtdjursland. Ikki bor sammen med Anton Høgh, der stammer fra Ebeltoft og har to drenge:

 

Emil Ingemann Høgh, født den ________2001

 

Mikkel S. Høgh, født den _______ 2004.

Annette Ingemann er den ældste af Else Jensen & Ingemann Knudsens tre børn.

Annette blev student i 1971 fra Horsens Statsskole...

Annette blev færdig som socialrådgiver i 1976. Dette billede fra en fætter og kusine fest i 1983.

1952Det skete i

- født 12. februar 1952

     Grenå - Agerspris

Tekstboks:

Annette har en datter: Ikki Ingemann Knudsen der er født 17. marts 1972

Ikki er uddannet skolelærer fra Århus Stats-seminarium....

Dagbladet Djursland var en dansk avis, der blev udgivet fra Grenaa, men redaktionelt dækkede hele Djursland.

Avisen blev grundlagt i 1913 og blev i 1929 en aflæggeravis af Randers Amtsavis. I 1998 fusioneredes denne med Århus Stiftstidende, hvilket betød at aviserne udkom med fælles nationalt og internationalt stof. Fusionen betød samtidig, at Dagbladet Djursland blev morgenavis og at den begyndte at udkomme om søndagen. Tidligere var avisen eftermiddagsavis mandag-fredag og morgenavis lørdag.

Omlægningen til morgenavis bliver imidlertid ikke den succes, man havde håbet på, og 31. oktober 2001 udkommer avisen for sidste gang. Oplaget havde gennem flere år været for nedadgående og var ved lukningen på 5.500. Lokalstof fra Djursland har siden været fælles i Randers Amtsavis og Århus Stiftstidende.

Tekstboks:

Mogens Lyng er uddannet journalist og har været sammen med Annette siden 1975…..

Ikki bor sammen med Anton Høgh og har to drenge Emil (t.v.) og Mikkel. I 2012 flyttede de til Norddjurs og herunder fortæller de lidt om det…...

Anton Høgh er nybagt bonderøv, og har sammen med sin hustru taget hul på restaureringen af et 80m2 bondehus i Ramten i Norddjurs kommune. Nede i en bakkedal bor parret med to sønner, høns, geder, hund og kat. Her fortæller han om, hvad der fik familien til at flytte, og hvorfor de bliver boende.

 Af Signe Marie Richter

Hvad var det, som fik jer til at overveje at flytte helt herud?

“Det startede med at vi fik Emil. Jeg tænkte meget over, hvor han skulle lege, når han blev ældre. Vi boede i en lejlighed lige udenfor Århus, og skulle vi flytte i noget større i samme område, ville vi ende i et boligkompleks. Jeg så for mig, hvordan jeg skulle stå og trykke næsen flad mod et hegn, når han skulle ud og lege. Det var bare ikke godt nok. Når han fik lyst til at lege, så skulle han bare kunne vælte ud af døren. Det kan han her.”

Hvad betyder det for dig, at bo på en gård?

“For mig betyder det et mere simpelt liv. At vi kan dyrke noget mere mad selv. Jeg så engang Søren Ryge i fjernsynet, hvor han stod med en kylling. Han fortalte, at når den var død, så havde den paradoksalt nok mere plads i bakken som lørdagskylling, end den havde, mens den var i live. Jeg har ikke spist lørdagskylling siden. Jeg vil gerne spise med god samvittighed, men jeg synes ikke altid vi er gode til at passe på dyrene i dag. Det kan vi gøre her, når vi passer dem selv.”

Hvad vil du gerne have, at dine børn lærer af det liv I har valgt?

“Jeg er glad for, at mine børn ser, hvor maden kommer fra. Når kødet ligger oppe i køledisken er det svært at forholde sig til. Det er straks noget andet, når vores grise Viggo og Viola, som de har været med til at passe, ligger i fryseren. Børnene synes jo det er synd at de skal dø, men dem der ligger oppe i køledisken er jo også døde, og det giver masser at tænke over og snakke om. Jeg går meget op i, hvordan vi behandler jorden og dyrene, og det håber jeg også de vil. Jeg er sgu nok blevet en bonderøv af at bo herude, når det kommer til stykket.”

Udkantskommuner som Norddjurs halter bagefter resten af landet på blandt andet uddannelsesniveau og indkomster. Hvilke tanker har du gjort dig om, at dine børn vokser op sådan et sted?

“Jeg tror ikke, det smitter. Jeg tænker, at mine børn er produkter af os, og de handlinger og tanker vi gør os. Ind i mellem har jeg da set på en legekammerat og tænkt, at det kunne være rigtig fint, hvis det ikke var ham eller hende hele tiden. Men de lærer jo også af forskellighederne, og jeg tror inderst inde, at det ville være det samme i Århus.”

Synes du det er et problem, at der ikke er flere, som flytter fra byen og ud til jer i udkantskommunerne?

”Det er et problem, fordi vi er færre til at betale skat, end vi kunne være. Det er også et problem, fordi jeg ikke kan få solgt mit hus i Stenvad. Når jeg ikke kan sælge det, kan jeg ikke smide en million i det her hus, så på den måde bliver jeg bremset. Men jeg tror, det er et spørgsmål om konjunkturer. På et tidspunkt bliver det så dyrt at bo i Århus, at folk ikke har andet valg end at flytte herud. Jeg tror heldigvis mange byboer ville blive positivt overrasket.”

anton-og-gaarden

Anton: “Jeg er sgu nok blevet

en bonderøv af at bo herude”

Velkommen til Kanten

Her på siden finder du fortællinger om at være tilflytter i en udkantskommune. Er det dit første besøg, så start her.. Velkommen til Kanten er et bachelorprojekt fra Danmarks Journalisthøjskole produceret af Signe Marie Richter.

Oversigt

Ludvigshøj

Slægten

1-10 generation

slægtstræ

Sidste

Nyt

Røde Links

1-5 generation

Solgården

1764-1988

Oluf Nielsen

Hovmand

Rasmus

Hovmand Knudsen

Bodil

Olesdatter

Jens Frederik

Knudsen

Michel

Nielsen

Maren

Michelsdatter

Røde Links

1-5 generation

Agerspris

1735-1998

Inger

Hansen

Erichsen

Slægtens anetræ

Lars

Erichsen

Else

Larsdatter

Birthe Sofie

Mortensdatter

Skafte

Slægten

Hans

Rasmussen Møller

Ladegårds

Slægtens anetræ

Røde Links

1-5 generation

Rasmus Nielsen

Ploug

Peder

Hansen

Karen Emilie

Rasmussen

Albrechtsen

Slægten

Blå Links

6. generation

Hans

Knudsen

Hans Knudsens

Aner

Margrethe Hansen

Margrethe Hansens aner

Sofus

Knudsen

Ottense

Pedersen

Grønne Links

7. generation

Jens Otto

Knudsen

Kytte

Frederiksen

Asta

Knudsen

Edmund

Jørgensen

Ingemann

Knudsen

Knud Aage

Knudsen

Lise

Hansen

Lilla Links

8-10. Generation

Fætre &

Kusiner

Lars H.

Knudsen

Marianne

Møller

Claus H. Knudsen

Per H.

Knudsen

Kim H.

Knudsen

Sorte Links

Diverse

Gårde

Huse

Gravstene

Kirker

Fæstebonden

Byggestil &

udstykning

Ludvigshøj

Slægten

Lindevang

Slægten